Se kilde til Frederik Sneedorff Birch (1805-1869)

'''Frederik Sneedorff Birch''' (født den 1. marts 1805, død den 11. marts 1869 Halling, begravet på [[Søndre Kirkegård]] i Aarhus) var en dansk forfatter og folkemindesamler, der boede det meste af sit liv i Aarhus.

Han var søn af biskop over [[Aarhus Stift]] [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] og hustru [[Charlotte Marie Birch]].

Frederik Sneedorff Birch blev født i Maribo, hvor hans far var biskop. I 1806 flyttede familien til Aarhus, da faderen blev biskop over [[Aarhus Stift]].

Sneedorff Birch dimitterede fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1823. Ligesom faderen læste Sneedorff Birch teologi, men senere også historie og sprog. 

I 1829 blev Sneedorff Birch ansat som lærer ved Katedralskolen, selvom han ikke havde afsluttet sin eksamen. I en kort periode var Sneedorff Birch også redaktør på [[Århus Stiftstidende]]. I 1834 blev han adjunkt på Katedralskolen, men måtte allerede fire år senere tage sin afsked på grund af alkoholproblemer.

I 1839 blev Frederik Sneedorff Birch erklæret umyndig og levede efterfølgende et omvandrende liv i Jylland. Han gæstede flere præstegårde, hvor hans tidligere studiekammerater havde bopæl, og ernærede sig blandt andet ved at sælge ud af sin faders malerisamling. Det siges, at dele af Frederik Paludan-Müllers roman Ivar Lykkes Historie er baseret på Frederik Sneedorff Birchs liv.

En erindring om Frederik Sneedorff Birch, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følger:
: ''"[Han] var nok allerede som ung tilbøielig til at drikke mere end han havde godt af. Man fortalte at han, mens han var en ung Mand, havde en Thepotte staaende i sit Værelse. Hans Moder troede, at der var The i den, men den indeholdt Brændevin. Frederik Sneedorff Birch blev Student, vistnok ogsaa Candidat, og senere Adjunct ved Aarhus Latinskole. Han havde en smuk poetisk Aare og skrev en Mængde Digte, hvoraf mange vare fortrinlige og røbede betydelige Anlæg. Men da han mere og mere hengav sig til Flasken, druknede ogsaa hans Muse i Brændevin. Han blev afskediget som Adjunct med en lille Pension og tog Ophold i en Landsby i Aarhus nærmeste Omegn, men besøgte meget ofte Aarhus. Han sank dybere og dybere, drak med Bønderne og skrev Vers for dem for Betaling. Den fordum fine og høie Mand blev nu efterhaanden at se til som en Vagabond med daarlige Klæder, upleiet hvidt Haar og lang Skiæg. Af Fattigdom gik han ogsaa om Vinteren med en lysegul Straahat. Naar han var ædru, var han stille og melancholsk, men naar han var fuld, var han støiende og ubehagelig."''

Frederik Sneedorff Birch nåede i sit liv at udgive flere forskellige værker lige fra digtsamlinger til operatekster. Han gjorde også sit til at bevare den danske kulturarv, eksempelvis udgav han i 1836 et værk, hvor han havde samlet og systematiseret 1300 danske ordsprog.