Se kilde til Holger Rosenkrantz (1574-1642)

Rigsråd, teolog og ejer af [[Rosenholm Slot]], også kendt som "lærde Holger" Rosenkrantz (1574-1642). Født på [[Kalø]], død i København og begravet i [[Hornslet Kirke]]. Han er kendt for sin uofficielle skole på Rosenholm for unge adelige og borgelige mænd, kaldt Jyllands første universitet.

==== Familien ====

Søn af rigsråd [[Jørgen Rosenkrantz]] (1523-1596) og [[Dorthe Lange]] (1541-1613). Gift 1598 i Malmø med [[Sophie Brahe]] (1578-1646), datter af rigsråd Axel Brahe og Mette Gøye. De blev forældre til blandt andre [[Erik Rosenkrantz]], [[Gunde Rosenkrantz]] og Jørgen Rosenkrantz (1607-75) og flere som døde tidligt.

==== Uddannelse ====

Holger Rosenkrantz blev undervist hjemme hos forældrene på Rosenholm, hvor faderen hyrede en privatlærer, Daniel Cramer, senere teolog, som også fik vakt Holgers interesse for teologien. Han blev opmuntret til selvstændige studier af bibelskrifterne, og netop selvstudium blev Holger Rosenkrantz senere selv en agitator for i sin egen undervisning. Holger Rosenkrantz viste sig at være et yderst intelligent og i skolefagene dybt engageret barn, omend med svagligt helbred. Intet af det afholdt ham fra at tage del i livets festligheder, inklusive musik og kunst og som deltager i skuespil. Al den ros og opmærksomhed, sammen med dyb hang til sikkerhed, steg ifølge kilder ham til hovedet og gjorde ham til forkæmper for den ortodokse lære, samtidig med at han var selvstændigt tænkende, og senere skulle han da også i forbindelse med en livskrise få tvivl om den ortodokse retning.

==== Godsejer ====

Faderen fik ham løsrevet fra studielivet og tog ham med på rejser i udlandet og oplærte ham i administrationen af de to godser han skulle arve efter faderens død i 1596; Rosenholm og Skaføgård. Moderen boede på Skaføgård indtil sin død i 1613, hvorefter Holger Rosenkranz overtog godset.

Efter faderens død og giftermålet med Sophie Brahe blev han medlem af rigsrådet, i 1616, som han ønskede at træde ud af igen i 1627 under 30-årskrigen, men fik afslag på dette ønske og han flygtede derfor til Skåne. Ved Fredsslutningen vendte han hjem til Rosenholm. Ved Holger Rosenkrantz' død i 1642 efterlod han Rosenholm til sønnen Erik Rosenkrantz, som måtte genoprette godsets svækkede økonomiske tilstand.

Holger Rosenkrantz efterlod sig en mængde danske, tyske og latinske afhandlinger og skrifter, henvendt til menigheden og teologer.