Holger Rosenkrantz (1574-1642)

Fra AarhusWiki
Kobberstik med portræt af Holger Rosenkrantz. Kunster Simon de Pas (1595-1647), 1644, Statens Museum for Kunsts onlinesamling.

Holger Rosenkrantz - også kendt som "lærde Holger" - var rigsråd, teolog og ejer af Rosenholm Slot.

Født på Kalø i 1574, død i København i 1642 og begravet i Hornslet Kirke.

Søn af rigsråd Jørgen Rosenkrantz (1523-1596) og Dorthe Lange (1541-1613).

Gift i 1598 i Malmø med Sophie Brahe (1578-1646), datter af rigsråd Axel Brahe og Mette Gøye. Sammen med sin hustru fik Holger Rosenkrantz blandt andet børnene Erik Rosenkrantz (1612-1681), Gunde Rosenkrantz (1604-1675) og Jørgen Rosenkrantz (1607-1675) og flere, som døde tidligt. Han er også forfader til Fritz Rosenkrantz (1804-1882) (i fædrene linje), der senere fik betydning for Aarhus.

Holger Rosenkrantz er kendt for sin uofficielle skole for unge, adelige og borgelige mænd på Rosenholm, der blev kaldt "Jyllands første universitet".

Uddannelse

Holger Rosenkrantz blev undervist hjemme hos forældrene på Rosenholm, hvor faderen hyrede privatlærer og senere teolog Daniel Cramer, som også fik vakt Holger Rosenkrantz' interesse for teologien. Han blev opmuntret til selvstændige studier af bibelskrifterne, og netop selvstudium blev Holger Rosenkrantz senere selv en agitator for i sin egen undervisning.

Holger Rosenkrantz viste sig at være et yderst intelligent og i skolefagene dybt engageret barn, omend med svagligt helbred. Intet af det afholdt ham fra at tage del i livets festligheder, inklusiv musik og kunst og som deltager i skuespil. Al den ros og opmærksomhed samt en dyb hang til sikkerhed steg ifølge kilder ham til hovedet og gjorde ham til forkæmper for den ortodokse lære. Senere skulle han dog komme i tvivl om den ortodokse retning i forbindelse med en livskrise.

Godsejer

Faderen fik ham løsrevet fra studielivet og tog ham med på rejser i udlandet. Her oplærtes han i administrationen af de to godser, han skulle arve efter faderens død i 1596: Rosenholm Slot og Skaføgård. Moderen boede på Skaføgård indtil sin død i 1613, hvorefter Holger Rosenkrantz overtog det.

Efter faderens død og giftermålet med Sophie Brahe blev Holger Rosenkrantz i 1616 medlem af rigsrådet. Han ønskede at træde ud af det igen i 1627 under 30-årskrigen, men han fik afslag på dette ønske og flygtede derfor til Skåne. Ved fredsslutningen vendte han hjem til Rosenholm.

Ved Holger Rosenkrantz' død i 1642 efterlod han Rosenholm til sønnen Erik Rosenkrantz, som måtte i gang med at forbedre godsets økonomiske tilstand.

Holger Rosenkrantz efterlod sig en mængde danske, tyske og latinske afhandlinger og skrifter henvendt til menigheden og teologer.

Litteratur og kilder