Se kilde til Jens Christian Seidelin (1827-1888)

[[Fil:Jens Christian Seidelin (1827-1888).jpg|thumbnail|Jens Christian Seidelin]]
Købmand, bankdirektør '''Jens Christian Seidelin''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 31. december 1871. 

Født 25. marts 1827 i Ebeltoft, død 23. maj 1888 i Aarhus.

Forældre: Prokurator Carl Seidelin og hustru Anna Kirstine Hansen.
Gift 23. november 1864 med Christiane Dorothea Rosenstand, født 1838 i Skive, død 26. februar 1908 i Aarhus, datter af by- og herredsfoged Philip Peder Rosenstand og hustru Andriette Frederikke Holse.

De fik 9 børn: Ellen Seidelin(1866-1942), Ingeborg Engelhardt (1867-1945), Anna Seidelin (1869-1870), Carl Philip Seidelin (1871-1954), Kaptajn i Marinen, Kirsten Seidelin (1873-1874), Agnete Seidelin (1874-1956), Kirsten Seidelin (1876-1948), Harald Seidelin (1878-1932), Minna Andrietta (1879-1889). 

===Karriere===
Efter nogle år i udlandet, bl.a. i England, etablerede Seidelin i 1855 på [[Fredens Torv]] og startede en handel med "engelske varer", såsom fajance, porcelæn, malervarer, soda og lignende.

Han bekendtgjorde i avisen: ''At jeg har etableret en Forretning her i Byen, og stedse vil føre et velassorteret Lager af engelsk Fajance & Porcellain, engelske Malervarer, Soda m.m. tillader jeg mig herved at bekjendtgøre. Mit Locale er paa Fredenstorv i Hr. S. Thomsens Gaard. Aarhuus i Januar 1856. J. C. Seidelin''

I 1866 købte han nr. 12, A. Mallings gård for 7700 rigsdaler, og drev derefter sin forretning der med speciale i bygningsartikler til 1883, da han afstod den til [[Louis Hammerich (1859-1931)|Louis Hammerich]]. I England havde Seidelin været sammen med [[Carl Frederik Tietgen (1829-1901)|C.F, Tietgen]], med hvem han var jævnaldrende, og efter hjemkomsten bevarede de forbindelsen. Det kan derfor ikke undre, at Seidelin i 1871 blev en af medstifterne af [[Aarhuus Privatbank]] (senere [[Provinsbanken]]) og bankens første administrerende direktør.

===Direktør i Privatbanken===
Det siges, at da der skulle vælges administrerende direktør, stod valget mellem P. J. Hahn og [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901) |M.R. Koppel]], begge manufakturhandlere. Men der kunne ikke opnås enighed, derfor valgte man en helt tredje; nemlig Seidelin. Men sandheden kan også være, at finansmanden Carl Frederik Tietgen, som Seidelin rejste sammen med i London, gav ham de bedste anbefalinger. 

[[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] og [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] blev ansat som rådgivende direktører. Det var Skovby som overtog Seidelins chefstol, da han døde.

Banken begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i [[Rosensgade]] nr. 32 og flyttede et par år senere til [[Store Torv]] for i 1887 at få sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6.

På grund af arbejdet i banken solgte Seidelin forretningen i 1884 til handelsfuldmægtig 
[[Louis Hammerich]] for 35.000 kr. De karakteriserende ord, der er anvendt om hans bankarbejde, er kønne, men almindelige: Dygtighed, karakterfasthed, klogskab og retlinethed. Mere interessant er Tietgens: "En usleben diamant". 

Seidelin døde 26. maj 1888 efter nogen tids sygdom. Ifølge Stiftstidende var hans eftermæle som''…overordentlig rettænkende, jævn og trofast Karakter - Agtelse og Hengivenhed hos alle, han kom i Berøring med''

===Politik===
Til byrådet blev Seidelin valgt 3. januar 1870, men i efteråret 1871 bad han sig fritaget på grund af det forestående bankarbejde. Han var i 1861 medstifter af Aarhus Kjøbmands-Hjælpekasse og var kassens kasserer og sekretær til 1870.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Skatteligningskommissionen 1864-67
* Sundhedskommissionen til 1867
* [[Havneudvalget]] 1867-72
* Borgervæbnings- og armaturkommissionen 1870
* Overligningskommissionen 1884-88
 

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.


* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]