Se kilde til Peter Hans Mønster (1773-1830)


Biskop, født i Bogense den 12.7.1773. Han var søn af told- og konsumtionskontrollør, senere toldinspektør i Stubbekøbing, Carl Christian M. (1732-94) og Christine Sophie Rosenquist (1749-1830). I 1806 blev han og Frederikke Sophie Fleischer (1789-1848) gift i København.

De fik to børn: Vilhelmine Sophie Frederikke Mønster (1811-1862) og Anna Christine Mønster (1821-1887).


Peter Hans Mønster blev student i 1790 fra Fredensborg Skole, hvor han blev påvirket af rektor Bendt Bendtsen, som var optaget af nyhumanismens ånd og via oldtidsskrifterne ville give eleverne lærdom. Bendtsen tog sig meget af sine elever og støttede dem også ud over skoletiden. 

'''Skoleinspektør og sognepræst'''

Peter Hans blev teolog fra Københavns Universitet i 1795. Som teolog var han tilhænger af den liberale neologi og kritiserede blandt andet religionsundervisningen i tilknytning til Luthers katekismus for sprogligt og moralsk forældet.

Efter eksamen arbejdede han som manduktør, men var utilfreds med elevernes overfladiske måde at tage imod hans undervisning på - for dem drejede det sig om hurtigst muligt at blive færdig med studiet.
I 1803 blev han inspektør ved Efterslægtsskabets Skole, hvor han kunne udøve sine moderne pædagogiske metoder.

I 1805 blev han sognepræst i Gyrstinge og Flinterup, 1807 tillige amtsprovst over Sorø amt, og fra 1813 i Ringsted og Benløse. Trods påvirket af Bendt Bendtsen og hans omsorg for eleverne, fortælles det, at Hans Peter optrådte med stor myndighed og var både elsket og frygtet af bønderne.

'''Indbyrdes undervisning'''

Peter Hans var fortsat optaget af skolevæsen og folkeoplysning.
Han var tilhænger af den indbyrdes undervisning, og han udgav sammen med Joseph Abrahamson det store værk Om den indbyrdes Underviisnings Væsen og Værd I–III, 1821-28.

Metoden gik ud på, at elever i skolens første klasse – fra 7 til 10 år - blev inddelt i grupper efter kundskaber; Under ledelse af de dygtigste elever, såkaldte monitorer, marcherede grupperne rundt i skolelokalet efter signal fra lærerens fløjte og læste eller regnede individuelt og i kor ud fra tabeller af forskellig sværhedsgrad, der var hængt op langs væggene. Lærerens opgave var at uddele tavler, pegepinde, skilte der markerede monitorerne, at fløjte når kolonnerne skulle bevæge sig fra tavle til tavle og at gå rundt og notere elevernes fremskridt i sin notesbog. 
Metoden krævede store undervisningslokaler og mange børn hvilket bedre passede til store byskoler end til landsbyskolens forhold. Til gengæld kunne én lærer undervise mange elever på samme tid.
I 1820'erne indførtes indbyrdes undervisning i ca. 80 pct. af landets almue- og borgerskoler. Modstanden mod det åndløse terperi voksede dog støt og metoden mistede med årene sin betydning.
Biskop i Aarhus.


I november 1829 blev M. biskop over [[Århus stift]], men han døde efter kun et halvt år, den 31. juli 1830.



[[Kategori: Undervisning & uddannelse]] 
[[Kategori: Historiske personer]]
[[Kategori: Gejstlige]]