Se kilde til Skæring

<div class="tright">{{#display_map:
56.227564043092116, 10.29827077434664~[[Skæring]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.227564043092116, 10.29827077434664
|align=right
}}</div>

'''Skæring''' er en forstad til Aarhus Kommune, som ligger i [[Skæring Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen var tidligere en landsby og hørte i perioden 1842-1970 til [[Hjortshøj-Egå Kommune|Hjortshøj-Egå Sognekommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]].

===Skæring Munkegård===
Skæring var tidligere en middelstor landsby, der i 1682 bestod af 18 gårde. Dengang hed landsbyen Skjerring, og gårdene lå langs nuværende [[Hjortshøjvej]] og [[Skæring Havvej]], som en langstrakt vejby, på den sydlige side af [[Skæring Bæk]].

Udover de 18 gårde lå der i den nordlige udkant af landsbyen også en gård ved navn [[Skæring Munkegård]], hvortil der hørte otte huse. Munkegårdens historie kan spores helt tilbage til 1200-tallet, og i skriftlige kilder kan vi se, at gården var 1500-tallets hovedgård i [[Egå Sogn]]. Den var ejet af forskellige stormænd og adelige, herunder slægten [[Rosenkranz]], som også har ejet Rosenholm Slot. 

I 1669 overtog den lavadelige [[Jesper Thygesen]] gården. Hans barnebarn, enken Maren Thygesen, giftede sig med [[Rasmus Randlev]], som må have udvist en hård fremfærd som arbejdsgiver, for han blev forsøgt myrdet af gårdens fæstebønder. Et forsøg på at skyde ham mislykkedes, mens et efterfølgende forsøg på at brænde gården ned, gik bedre. Gården nedbrændte, men Rasmus Randlev slap med livet i behold. 

Randlev opførte et nyt gårdanlæg i 1727, som også blev forsøgt nedbrændt. Dele af den nye gård overlevede dog denne gang attentatet, og gerningsmændene blev fundet og efterfølgende dømt. Randlev selv døde efter sigende fattig i 1757 på et loftsværelse inde i Aarhus. Ruinerne efter den første brand blev udgravet af arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] i 2018.

Stuehuset fra 1727, som overlevede det sidste brandattentat, blev nedrevet i 1974. 

I 2020 kunne [[Arbejdernes Andels Boligforening]] indvie deres Afdeling 66 under navnet Skæring Bæk, der bestod af 94 boliger samt et fælleshus, på Munkegårdens tidligere grund. 

På nabogrunden blev i 2011 opført en stor villa, der med to tilhørende længer ligner en gammel herregård. Villaen bliver i dag kaldt Skæring Munkgård.

=== Henrettelser på heden ===
[[Fil:000147892 l.jpg|350px|thumb|right|Politikommissær Svensson og politiassistent Sørensen fra [[Aarhus Politi]] deltager i skydeøvelse på [[Skæring Hede]] i 1946. Tre år tidligere blev fem unge mænd henrettet af den tyske besættelsesmagt på samme sted. Ukendt fotograf, Bragt i [[Århus Stiftstidende]] 9. maj 1946, Aarhus Stadsarkiv.]]
Mordforsøget og brandstiftelsen er ikke de eneste dramatiske begivenheder, der har fundet sted ved Skæring. 

2. december 1943 blev de fem unge modstandsfolk henrettet for jernbanesabotage af den tyske besættelsesmagt på [[Skæring Hede]] øst for landsbyen. De fem mænd var [[Georg Mørk Christiansen]] 22 år, Anders Andersen 19 år, Otto Manley Christiansen 19 år, Svend Christian Johannesen 24 år og Oluf Akselbo Kroer 27 år.  Førstnævnte var fra Aarhus, mens de fire sidste var fra Randers, hvor de alle var tilknyttet Konservativ Ungdom. 

To dage efter henrettelserne fik den tyske besættelsesmagt bragt følgende på forsiden af alle byens aviser, som kommentar til henrettelserne: ”''Der kan nu ikke længere bestaa nogen Uklarhed om, at den, der skyder paa Medlemmer af den tyske Værnemagt, bliver dømt til Døden og henrettet. Der er endvidere ingen Tvivl om, at den, der ved sin Deltagelse i Sabotagehandlinger hjælper Fjenden, efter de Krigslove, der gælder i hele Verden, har forbrudt sit Liv … Ingen sabotør vil fremtidig kunne haabe, at der vil blive vist ham Skaansel''”.

Tyskerne begravede efterfølgende de fem i hemmelighed i Husbjerg Klit ved Oksby. 

Det var den første massehenrettelse, der fandt sted under besættelsen, og begivenheden var med til at kaste brænde på modstandsbevægelsens bål.  Efter krigen blev de fem genbegravet. Aarhusianske Georg, der var student fra [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] og økonomistuderende på [[Aarhus Universitet|universitetet]], blev begravet fra [[Christianskirken]] med gravsted på [[Vestre Kirkegård]].

Skæring Hede blev ironisk nok brugt som skydeterræn efter krigen og helt frem til 1976. 

17. september 1977 blev på henrettelsesstedet indviet en mindelund med en mindesten for de fem. På stenen er første vers af Kaj Munks digt De faldne inskriberet: ''”Drenge, I Drenge, som døde, I tændte for Danmark i dybest Mulm, en lysende Morgenrøde”''. I [[Mindelunden]] blev desuden plantet fem egetræer til minde om de fem modstandsfolk. 

=== Voksevært førte til eget sogn ===
I 1950’erne begyndte Skæring at få vokseværk. I første omgang var det grunde langs kysten op til nuværende [[Kaløvig Bådehavn]], der blev udstykket – og i stort omfang var det sommerhuse, der blev opført. I 1970’erne var turen kommet til selve Skæring, hvor det store parcelhuskvarter på [[Skæring Hedevej]] blev anlagt.

Skæring hørte på dette tidspunkt under [[Egå Sogn]], men med den store befolkningstilvækst, blev der grundlag for at oprette et selvstændigt [[Skæring Sogn]]. Det kom i 1996. [[Skæring Kirke]], der blev indviet i 1994, tegnet ved [[Inger & Johs. Exners tegnestue]]. Udvendigt er kirken hovedsageligt bygget af røde mursten, mens kirkerummet er gennemført i grå toner med undtagelse af det lyse træværk i kirkens bænke, prædikestol og alterskranke. 
[[Fil:000491504 l.jpg|350px|thumb|right|Skæring Kirke fra 1994, tegnet af [[Exners Tegnestue]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]

Grænsen mellem Egå og Skæring Sogn kom til at gå ved [[Tålforvej]], og i 2022 boede der 5.932 i Skæring Sogn, hvilket var en stigning på knap 1.300 indbyggere siden 2000.

Inden for sognegrænsen ligger [[Skæring Skole]], der officielt blev indviet i 1976, selvom den var blevet taget i brug fem år tidligere. 
Skolen blev tegnet af arkitekterne Buhl og Klithøj, som en landsby opført omkring et gadekær med fire firelængede skolehuse, der af eleverne blev døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at Østjyllands (måske) største sten er placeret i Skæring. Stenen, der oprindelig var en del af de svenske bjerge, blev opdaget i 1996 i forbindelse med fundamentarbejdet til et nyt boligkompleks. I stedet for at springe stenen væk blev den opgravet og flyttet, så den 86 tons tunge sten i dag kan ses lige over for [[føtex]].

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
[[Fil:DSC 7424--Skaering.jpg|350px|thumb|right|Nærkøb på Bredevej, Skæring. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
Storlandsby.

==== Geografi og bevoksning: ====
Arealmæssigt spreder Skæring sig så meget, at en ensartet beliggenhed er svær at beskrive, men hovedsagelig ligger byen på en plan flade. Parcelhuskvarteret ved Skæring Hedevej bryder denne flade noget, idet terrænet her skråner svagt mod syd.

Beplantningen er generelt ikke særlig fremtrædende og mangler stort set i parcelhuskvartererne, undtagen hække. To mindre skovområder findes umiddelbart nord og vest for landsbyen.

==== Bygninger og erhverv: ====
8 gårde i drift og 5 gartnerier, kun 2 forretninger.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er stærkt præget af den gennemgående hovedvej, der adskiller bebyggelsen i to byhalvdele, og virker stærkt forstyrrende, specielt i den ældre bykerne. Hjortshøjvej, Skæring Havvej og strandvangsvej må betegnes som gennemgående biveje, medens det resterende vejnet er karakteriseret ved ringe lokal trafik. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med enkelte grusveje. Fortove er generelt almindelige, men mangler dog for det meste i den ældre centrale bebyggelse.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 650
|-
| Antal bygninger || 
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6
|-
| Særkende for landsbyen || Det mindre strandområde i tilknytning til Aarhus-bugten har en positiv miljømæssig værdi for landsbyen som helhed. Den seneste udvikling i Skæring, hovedsagelig det ændrede vejsystem har medvirket til at ødelægge det gamle landsbymiljø.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. 

== Skæring på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107774 Skæring]}}

== Litteratur og kilder: ==
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. 
* Skæring Munkegård: https://www.moesgaardmuseum.dk/nyheder/skaering-munkegaard/
* Mindelunden: https://aarhus.dk/media/7697/henrettelserne-paa-skaering-hede.pdf
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
* https://digdag.dk/
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
* Demokraten samt Århus Stiftstidende 04.12.1943



[[Kategori: Byer & bydele]]