4.084
redigeringer
Orla Lehmanns Allé: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Orla Lehmanns Alle Skandia 1958.jpg|thumb|350px|Orla Lehmanns Allé, hjørnet af Banegårdsgade. Restaurant Skandia. Til venstre anes Gulf-tanken | [[Fil:Orla Lehmanns Alle Skandia 1958.jpg|thumb|350px|Orla Lehmanns Allé, hjørnet af Banegårdsgade. Restaurant Skandia. Til venstre anes Gulf-tanken, 1958. Foto: Børge Venge]] | ||
'''Orla Lehmanns Allé''' er en gade i Aarhus | '''Orla Lehmanns Allé''' er en gade i Aarhus midtby. | ||
Gaden er en 60 meter lang sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]], der munder ud i [[Frederiks Allé]]. | Gaden er en 60 meter lang sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]], der munder ud i [[Frederiks Allé]]. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
===Luksusvilla, restauranter og benzintank=== | ===Luksusvilla, restauranter og benzintank=== | ||
Det første hus i alléen var en statelig villa med | Det første hus i alléen var en statelig villa med ni værelser, der lå på den østlige side på hjørnet af Banegårdsgade. Denne villa var formentlig bygget af baneingeniør C.G. Bayer. Han boede der kun kort tid, og lejede det ud, blandt andet til så fine folk som premierløjtnant Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som i 1880 boede der med sin hustru og to tjenestepiger. Villaen blev dog revet ned allerede omkring 1910. Herefter blev der opført fireetagers beboelsesejendomme på grunden. Tilsvarende blev der i 1880'erne opført en stor beboelsesejendom på den anden side af alléen. | ||
For enden af alléen blev der bygget endnu | For enden af alléen blev der bygget endnu en fireetagers ejendom ud mod baneterrænnet samt på den vestlige side nogle få en- og tofamiliers huse. | ||
Omkring 1910 etableredes [[Café Randers]], der senere fik navnet [[Café Danmark]], på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade. Denne café blev lukket i 1960'erne. På det modsatte hjørne blev [[Restaurant Skandia]] indrettet under Anden Verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne på at være ''"Byens hyggeligste Restaurant. Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser"''. | Omkring 1910 etableredes [[Café Randers]], der senere fik navnet [[Café Danmark]], på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade. Denne café blev lukket i 1960'erne. På det modsatte hjørne blev [[Restaurant Skandia]] indrettet under Anden Verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne på at være ''"Byens hyggeligste Restaurant. Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser"''. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og Aarhus Kommunes tekniske forvaltning fik adresse i de nye bygninger. | I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og Aarhus Kommunes tekniske forvaltning fik adresse i de nye bygninger. | ||
I begyndelsen af 1950'erne blev der opført en Gulf benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken, blev der opført et flisebelagt lille hus, der også havde offentlige toiletter. I alléen var der også en underjordisk beskyttelsesbunker fra Anden Verdenskrig. Denne blev fjernet i begyndelsen af 1950'erne. | I begyndelsen af 1950'erne blev der opført en Gulf-benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken, blev der opført et flisebelagt lille hus, der også havde offentlige toiletter. I alléen var der også en underjordisk beskyttelsesbunker fra Anden Verdenskrig. Denne blev fjernet i begyndelsen af 1950'erne. | ||
===Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann=== | ===Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann=== | ||
Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden. | Orla Lehmann blev i 1833 cand.jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden. | ||
I 1839 var | I 1839 var Orla Lehmann medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen" som en protest mod, at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten, og omdannede hermed den liberale bevægelse til at være nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på Casino-mødet, der vedtog en henvendelse til Frederik VII. | ||
Han udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. I 1851-53 var han medlem af | Han udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. I 1851-53 var han medlem af Folketinget, og i 1854-70 var han leder for de nationalliberale i Landstinget. Desuden var han amtmand over Vejle Amt i 1848-61. | ||
Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864 mistede han sin politiske indflydelse. | Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864 mistede han sin politiske indflydelse. | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== | ||
*Læs mere om Orla Lehmann på [http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann Wikipedia] | *Læs mere om Orla Lehmann på [http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann Wikipedia] | ||
*Læs mere om Casino mødet på [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Casinom%C3%B8derne denstoredanske.dk] | *Læs mere om Casino-mødet på [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Casinom%C3%B8derne denstoredanske.dk] | ||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
