4.024
redigeringer
Aarhus Børs: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Børs ved [[Mindet]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, ca. 1930, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Børs ved [[Mindet]]. <br>Fotograf: Emil Andersen Ebbesen, <br>ca. 1930, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Aarhus Børs''' (el. Børsbygningen) blev indviet | '''Aarhus Børs''' (el. Børsbygningen) blev indviet den 8. november 1866 på stedet, hvor [[Dokk1]] i dag ligger. Børsbygningen, der var grundmuret og tækket med skifer, lå på adressen [[Havnegade]] 52. Bygningen blev nedrevet i 1957 for at gøre plads til en ny 'søbanegård'. | ||
=== Byens vækst og handel === | === Byens vækst og handel === | ||
Opførelsen af børsen var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. [[Aarhus Havn|Havnen]] blev udbygget som kysthavn i 1840’erne, [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] kom til byen i 1862 og fik forbindelse til kysthavnen via en [[Svingbroen|svingbro]] over den gamle åhavn, og industrien voksede. | Opførelsen af børsen var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. [[Aarhus Havn|Havnen]] blev udbygget som kysthavn i 1840’erne, [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] kom til byen i 1862 og fik forbindelse til kysthavnen via en [[Svingbroen|svingbro]] over den gamle åhavn, og industrien voksede. | ||
Området, hvor [[Europaplads]] i dag er anlagt, forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. Kornhandler [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Galthen Bech]] mente derfor, at stedet var velegnet til en børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Bech havde været i England | Området, hvor [[Europaplads]] i dag er anlagt, forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. Kornhandler [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Galthen Bech]] mente derfor, at stedet var velegnet til en børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Bech havde været i England, hvor han havde set, hvordan kornbørserne fungerede derovre, og nu ville han gerne implementere systemet i Aarhus. Han gik sammen med byens øvrige købmænd gennem [[Aarhus Handelsforening]] og fik opført en børsbygning, som under stor festivitas blev indviet den 8. november 1866. Foreningen skød 1.500 rigsdaler i anlæggelsen af den nye børs mod ret til evig benyttelse af børsens lokaler. | ||
=== Børsens funktion 1866-1920 === | === Børsens funktion 1866-1920 === | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Handlen blev genoptaget igen i 1916, men efter krigen gjorde ny lovgivning det dog vanskeligt at fortsætte børsdriften. I 1920 fik Handelsforeningen besked af [[Aarhus Politi]] om, at en fortsat drift i realiteten var ulovlig, da Handelsministeriet i henhold til den nye lov ikke havde givet tilladelse til at drive børs i Aarhus. Derfor blev børshandlen øjeblikkeligt indstillet. | Handlen blev genoptaget igen i 1916, men efter krigen gjorde ny lovgivning det dog vanskeligt at fortsætte børsdriften. I 1920 fik Handelsforeningen besked af [[Aarhus Politi]] om, at en fortsat drift i realiteten var ulovlig, da Handelsministeriet i henhold til den nye lov ikke havde givet tilladelse til at drive børs i Aarhus. Derfor blev børshandlen øjeblikkeligt indstillet. | ||
[[Fil:Boersen rives ned 1957 boerge venge.jpg|thumb|400px|right|Arbejdet med at overdække åen var påbegyndt, da børsbygningen blev revet ned. | [[Fil:Boersen rives ned 1957 boerge venge.jpg|thumb|400px|right|Arbejdet med at overdække åen var påbegyndt, <br>da børsbygningen blev revet ned. <br>Fotograf: Børge Venge, 1957.]] | ||
=== Funktion efter 1920 === | === Funktion efter 1920 === | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Nedrivning === | === Nedrivning === | ||
Allerede i 1953 forberedte Aarhus Havn planerne til nedrivning af børsbygningen. Som følge af | Allerede i 1953 forberedte Aarhus Havn planerne til nedrivning af børsbygningen. Som følge af at Dampskibsbroen skulle udvides med 40 meter i bredden, så man ingen anden udvej end at nedrive børsen sammen med DFDS' gamle pakhus. Moderniseringen af den gamle dampskibsbro skulle gøre det inderste bassin til en egentlig trafikhavn. Nedrivningen blev dog først aktuel nogle år senere. | ||
I begyndelsen af 1957 blev børsbygningen revet ned for at gøre plads til [[Søbanegården]], der var en færgeterminal med trinbræt ved [[Grenaabanen]]. Forinden var nedbrydningsarbejdet udbudt ved offentlig licitation. Det mest fordelagtige tilbud kom fra [[A. Skovfoged og P. Brøchner]] der ville give 1410 kr. for at rive børsbygningen ned og overtage materialerne. I alt indkom | I begyndelsen af 1957 blev børsbygningen revet ned for at gøre plads til [[Søbanegården]], der var en færgeterminal med trinbræt ved [[Grenaabanen]]. Forinden var nedbrydningsarbejdet udbudt ved offentlig licitation. Det mest fordelagtige tilbud kom fra [[A. Skovfoged og P. Brøchner]] der ville give 1410 kr. for at rive børsbygningen ned og overtage materialerne. I alt indkom ti tilbud. | ||
== Tidslinje, og eksempler på børsnoteringer == | == Tidslinje, og eksempler på børsnoteringer == | ||