4.084
redigeringer
Café Nørrelyst: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr. | I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr. | ||
Den aarhusianske forfatter [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, 'Hjørnestuen og Månehavet'. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter. | Den aarhusianske forfatter [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)|Thorkild Bjørnvig]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, 'Hjørnestuen og Månehavet'. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter. | ||
Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning, mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj caféens navn til 'Nordlys'. Musik- og dansestedet på førstesalen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt. | Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning, mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj caféens navn til 'Nordlys'. Musik- og dansestedet på førstesalen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt. | ||
