4.099
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Gunner Møller Pedersen''' (født 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik. | '''Gunner Møller Pedersen''' (født den 5. februar 1943) er en dansk komponist. Han var en af pionererne inden for den elektroniske musik i Danmark og er desuden kendt for sin filmmusik. | ||
Pedersen flyttede til København allerede i 1970 | Pedersen flyttede til København allerede i 1970 og har siden begyndelsen af 1980’erne været bosat på Lolland. Alligevel har han i mange år haft indflydelse på Aarhus’ musikalske historie, da han har komponeret musikken til de fleste af [[Nils Malmros | Nils Malmros’]] film – fra gennembrudsværket 'Lars Ole, 5.C' i 1973 til 'Kærestesorger' fra 2009. Han har også samarbejdet med en anden kendt aarhusianer, da han har skrevet musikken til [[Jørgen Leth|Jørgen Leths]] klassiske dokumentarfilm om cykelsporten, 'Stjernen og vandbærerne' og 'En forårsdag i helvede'. | ||
=== Den tidlige elektroniske musik i Aarhus === | === Den tidlige elektroniske musik i Aarhus === | ||
Linje 7: | Linje 7: | ||
=== Et lydår === | === Et lydår === | ||
Efter | Efter uddannelsen flyttede Pedersen til København. Her stod han i 1972 for musikbegivenheden "Musikzag" på Glyptokeket sammen med en anden aarhusiansk komponist, [[Jens Wilhelm Pedersen]] (bedre kendt som Fuzzy). Værket gik ud på at udforske lydrummet, og ved hjælp af 25 højttalere fordelt i flere rum fik de skabt en musikalsk helhedsoplevelse. | ||
Arbejdet | Arbejdet på Glyptoteket førte senere til installationen 'Et Lydår', 12 forskellige musikstykker – et til hver måned – skabt til Glyptotekets vinterhave. Fra 1977 til 1982 arbejdede Pedersen med værket, som senere blev spillet dagligt i haven helt frem til 1999, hvor de blev standset af Glyptotekets nye ledelse. 'Et Lydår' står i dag som Gunner Møller Pedersens hovedværk og som et af de vigtigste værker i historien om dansk elektroakustisk musik. | ||
=== På Lolland === | === På Lolland === | ||
I 1976 stiftede Pedersen | I 1976 stiftede Pedersen 'Dansk Elektronmusik Selskab' og gik også i gang med at opbygge sit eget lydstudie, Octopus Studio. | ||
I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Lolland og har siden da arbejdet på sit Center for rumlig musik og med en række værker, der blander skulpturer med musik. Bl.a. værket | I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Lolland og har siden da arbejdet på sit Center for rumlig musik og med en række værker, der blander skulpturer med musik. Bl.a. værket 'Dodekalitten', hvor tolv menneskelignende støtter står i en cirkel på en mark, mens de omgives af Pedersens elektroakustiske musik. | ||
Blandt andre af hans senere værker kan nævnes installationen, | Blandt andre af hans senere værker kan nævnes installationen, 'Glasmusik' (1991-93), der er skabt til Glasmuseet i Ebeltoft, og 'Lamentation de Moruroa' (1989), en politisk komposition for sopran og kor, der er en protest med Frankrigs atomprøvesprængninger på øen Moruroa. | ||
I 1997 blev han tildelt | I 1997 blev han tildelt livsvarig ydelse af Statens Kunstfond. | ||
== Værker == | == Værker == | ||
Linje 44: | Linje 44: | ||
==== Opera ==== | ==== Opera ==== | ||
*Rottesken/Die Rättin ( | *Rottesken/Die Rättin (med tekst af Günter Grass, uropf.: Lys over Lolland), 2000 | ||
==== Ballet ==== | ==== Ballet ==== |