3.996
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
=== Opførelse === | === Opførelse === | ||
I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidig havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917 sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var også A/S Fotorama, som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Høeg-Hansen]] som arkitekt lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret. | I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien, og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidig havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917 sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var også A/S Fotorama, som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Høeg-Hansen]] som arkitekt lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret. | ||
Budgetteringen var sat til 2,5 mill. kr., men byggeriet endte med at koste over fire mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse den 1. januar 1921 - foruden Regina-Teatret - både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit, og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster. | Budgetteringen var sat til 2,5 mill. kr., men byggeriet endte med at koste over fire mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse den 1. januar 1921 - foruden Regina-Teatret - både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit, og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster. |