3.323
redigeringer
Mejlgade 107: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 107''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 107''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Mejlgade 107''' ligger med facaden mod [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Aarhusbugten]]. '''Mejlgade 109''' ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og Østbanetorvet og har også adressen ''' Østbanetorvet 1'''. Ejendommen blev i folkemunde opkaldt efter et hotel, der lå i bygningen omkring år 1900, og har i mange år derfor gået under navnet | '''Mejlgade 107''' ligger med facaden mod [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Aarhusbugten]]. '''Mejlgade 109''' ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og Østbanetorvet og har også adressen ''' Østbanetorvet 1'''. Ejendommen blev i folkemunde opkaldt efter et hotel, der lå i bygningen omkring år 1900, og har i mange år derfor gået under navnet Østbanehotellet. | ||
Ejendommene har identiske facadedekorationer og fremtræder som én symmetrisk opbygget facade. De er tegnet af samme arkitekt og de vil derfor blive beskrevet i samme artikel. | Ejendommene har identiske facadedekorationer og fremtræder som én symmetrisk opbygget facade. De er tegnet af samme arkitekt, og de vil derfor blive beskrevet i samme artikel. | ||
Mejlgade 107 blev opført i 1890 for tømrermester [[R.N. Holst]] og var tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Mansardetagen blev påsat i 1905. Mejlgade 109 blev opført af tømrermester [[H.F.C. Mikkelsen]] i 1895. Arkitekten var også [[Nic. Petersen]], hvilket resulterede i den sammenhængende, symmetriske facade på de to ejendomme. | Mejlgade 107 blev opført i 1890 for tømrermester [[R.N. Holst]] og var tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Mansardetagen blev påsat i 1905. Mejlgade 109 blev opført af tømrermester [[H.F.C. Mikkelsen]] i 1895. Arkitekten var også [[Nic. Petersen]], hvilket resulterede i den sammenhængende, symmetriske facade på de to ejendomme. | ||
Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes | Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor de hver fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | ||
{{WaVE|text=Mejlgade 107 og Mejlgade 109 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Mejlgade 107 og Mejlgade 109 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Mejlgade 107 blev opført i 1890 af tømrermester R.N. Holst, der nogle år efter også opførte naboejendommen på [[Mejlgade 105]]. Holst indrettede i 1905 forhusets kælder til værksted, som skulle fungere som hans personlige arbejdsplads, og i 1916 opførte han vandklosetter i ejendommen. I 1935 fik ejendommen et centralvarmeværk. Ejendommens ejer forpligtigede sig i den forbindelse til at sørge for, at brændslet blev holdt brandsikkert og adskilt fra kedlen. | Mejlgade 107 blev opført i 1890 af tømrermester R.N. Holst, der nogle år efter også opførte naboejendommen på [[Mejlgade 105]]. Holst indrettede i 1905 forhusets kælder til værksted, som skulle fungere som hans personlige arbejdsplads, og i 1916 opførte han vandklosetter i ejendommen. I 1935 fik ejendommen et centralvarmeværk. Ejendommens ejer forpligtigede sig i den forbindelse til at sørge for, at brændslet blev holdt brandsikkert og adskilt fra kedlen. | ||
Mejlgade 109 og Østbanetorvet 1 blev opført af tømrermester H.F.C. Mikkelsen i 1895. Ejendommens lejligheder havde | Mejlgade 109 og Østbanetorvet 1 blev opført af tømrermester H.F.C. Mikkelsen i 1895. Ejendommens lejligheder havde tre-fire værelser, et køkken, et spisekammer og et badeværelse. Restauratør og hotelejer [[S.C. Flensted]] anmodede i 1913 Sundhedskommissionen om tilladelse til at installere vandklosetter i ejendommen samt et par offentlige toiletter og pissoirer i baggården til Østbanetorvet 1. Byggeriet blev godkendt. Ved et eftersyn af de offentlige toiletter den 17. september 1914 kunne man konkludere, at byggeriet havde en række mangler. Vandklosetkummerne var ikke oliemalede, udsugningskanaler manglede en rist, og et vandkloset skyllede ikke godt. Stadsingeniøren bad Flensted om at udbedre manglerne. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Ejendommen på Mejlgade 107 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. | Ejendommen på Mejlgade 107 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. | ||
Mejlgade 109 (Østbanetorvet 1) har siden | Mejlgade 109 (Østbanetorvet 1) har siden bygningens opførelse haft beværtning og restaurant i ejendommens nederste etage. I en årrække omkring år 1900 lå der et hotel i ejendommen. Det hed Østbanehotellet, som var et navn, der hang ved bygningen flere år efter, at hotellet var lukket. Martin Andersen, der var hotellets ejer, kunne i [[Jyllands-Posten|Jyllands-Posten]] den 11. maj 1899 berette, at det nye hotel havde ''”vel monterede Værelser til moderate Priser"''. | ||
Hotelvirksomheden blev indskrænket til blot at være en restaurant i 1910'erne, og denne skulle senere blive til en café og beværtning. Restauranten og den senere beværtning lå i ejendommens nederste etage. Resturationslokalerne overtog, ligesom bygningen gjorde det, hotellets navn og hed i flere perioder Østbanehotellet eller Østbanecaféen. Lokalerne i ejendommens nederste etage fungerer stadig som beværtning i dag. Her ligger baren [[Harmonien]], der har været i bygningen siden 1977. | Hotelvirksomheden blev indskrænket til blot at være en restaurant i 1910'erne, og denne skulle senere blive til en café og beværtning. Restauranten og den senere beværtning lå i ejendommens nederste etage. Resturationslokalerne overtog, ligesom bygningen gjorde det, hotellets navn og hed i flere perioder Østbanehotellet eller Østbanecaféen. Lokalerne i ejendommens nederste etage fungerer stadig som beværtning i dag. Her ligger baren [[Harmonien]], der har været i bygningen siden 1977. | ||
Nogle af de restauratører, der ejede og førte forretning i ejendommen på Mejlgade 109/Østbanetorvet 1, var restauratør [[A. Danielsen]], der ejede bygningen fra midten af 1890’erne. Derefter overtog [[Andreas Nielsen]] ejendommen, men videresolgte den i 1898 til gæstgiver [[Martin Andersen]]. | Nogle af de restauratører, der ejede og førte forretning i ejendommen på Mejlgade 109/Østbanetorvet 1, var restauratør [[A. Danielsen]], der ejede bygningen fra midten af 1890’erne. Derefter overtog [[Andreas Nielsen]] ejendommen, men videresolgte den i 1898 til gæstgiver [[Martin Andersen]]. I begyndelsen af 1900-tallet var ejeren af bygningen restauratør og hotelejer [[S.C. Flensted]], og i 1918 købte hotelejer [[Peter Poulsen]] ejendommen. Fra anden halvdel af 1900-tallet var ejeren af restauranten i ejendommen restauratør [[Erhard Villiam Petersen]]. | ||
Erhard Villiam Petersen fik i 1960 en bøde på 10.000 kr. for at have unddraget toldvæsenet afgiftsbeløb ved at sælge spiritus fra sin forretning. Det beløb, der ikke var betalt afgift af, var 5.000 kr. | Erhard Villiam Petersen fik i 1960 en bøde på 10.000 kr. for at have unddraget toldvæsenet afgiftsbeløb ved at sælge spiritus fra sin forretning. Det beløb, der ikke var betalt afgift af, var 5.000 kr. | ||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
| Linje 91: | Linje 91: | ||
* Aarhus Vejviser, 1876-1980 | * Aarhus Vejviser, 1876-1980 | ||
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4 | * Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4 | ||
* | * Jyllands-Posten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4 | ||
* | * Jyllands-Posten (1871-1937, 11. maj 1899, s. 4 | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
