3.185
redigeringer
Studsgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000427005 l.jpg|350px|thumb|right|Gadeliv i Studsgade ud for [[Studsgade 20|nr. 20]] under | [[Fil:000427005 l.jpg|350px|thumb|right|Gadeliv i Studsgade ud for [[Studsgade 20|nr. 20]] under besættelsen, hvor hestevognene fik en renæssance. Ejendommene til venstre i billedet er i dag nedrevet og erstattet af andet byggeri. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet | '''Studsgade''' blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet som vejen, der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]]. | ||
===Fund fra vikingetiden og middelalderen=== | ===Fund fra vikingetiden og middelalderen=== | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
=== Rulpis og Sturis === | === Rulpis og Sturis === | ||
Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt | Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt Rulpis Gade, mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt Sturisgade. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand [[Jep Sture|Jep Sturis]], der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til 'sture riis'. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘[[Knudrisgade|knude riis]]’ og ‘[[Riis Skov|riis skov]]’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales 'Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade. | ||
===Snevringen og Rykind=== | ===Snevringen og Rykind=== | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Studsgades nordlige ende munder ud i [[Nørreport]]. | Studsgades nordlige ende munder ud i [[Nørreport]]. | ||
På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå | På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå hér [[Studsgades Port]]. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|A.J. Rambøll]] og vedtaget af [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade. | ||
Det første | Det første 'offer' for gadeudvidelsen var [[Hotel Jylland]] på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. [[Den Gamle By]] ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet. | ||
Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, [[St. Clemens Apothek]], der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle. | Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, [[St. Clemens Apothek]], der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er [[Studsgade 3]], der siden 1984 har rummet [[Café Englen]]. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her [[Café Træfpunkt]], som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet [[Øltønden]], og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen. | Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er [[Studsgade 3]], der siden 1984 har rummet [[Café Englen]]. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her [[Café Træfpunkt]], som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet [[Øltønden]], og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen. | ||
Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene [[Studsgade 29]], [[Studsgade 31]], [[Studsgade 33]] og [[Studsgade 35]]. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”, som det hedder i fredningssagen. | Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene [[Studsgade 29]], [[Studsgade 31]], [[Studsgade 33]] og [[Studsgade 35]]. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ''”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”'', som det hedder i fredningssagen. | ||
=== Adresser på Studsgade === | === Adresser på Studsgade === | ||
