Aarhus og militæret: Forskelle mellem versioner

På trods af mange borgeres modvilje var Aarhus i midten af 1700-tallet blevet en fast garnisonsby. Garnisonen medførte dog også en stigning i byens omsætning, hvorfor byens handelsstand ofte så på militæret med mildere øjne. Ifølge reglementet for indkvartering fra samme periode måtte der i hver seng anbringes to menige, eller en menig og hans kone, og lagner skulle skiftes hver måned. Soldaterne skulle have adgang til en varmekilde, og de skulle være at finde i deres kvarter inden klokken otte hver aften.

På trods af forsøg på at opstille sådanne reglementer foregik indkvarteringen i praksis i kældre, udhuse, lofter, og hvor man ellers kunne finde af steder at stuve soldaterne sammen på. Grundejere kunne tjene en god skilling på at få opført barakker til både soldater og heste, og sådanne fandtes rundt om i byen. I 1802 havde [[Wolff Frederik Asmussen|farver Asmussen]] eksempelvis fire soldaterbarakker i Garvergyde (i dag [[Møllegade]]).  

I 1823 blev der indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengracht & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdene var dog stadig tvivlsomme, og efter få år kunne der reporteres om utætte lofter, der gjorde, at rekrutterne ikke kunne ligge tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug indtil rytterikasernen blev oprettet i 1870'erne. Ud over ”kasernen” i Mindegade, boede dragonerne blandt andet også i [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]], opkaldt efter bygherren major [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz]], og [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], opkaldt efter tobaksfabrikant [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]].

I 1842 kunne Stiftstidende bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre.

I løbet af de følgende 16 år blev tre store kaserner - samt et [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|garnisonssygehus]] - opført i Aarhus. På trods af kasernernes opførelse, var der omkring år 1900 stadig behov for privat indkvartering af soldater.

:''”… men de, der lejer Kvarter gennem en Mellemmand, ved jo slet ikke, hvor deres Folk kommer til at ligge, kan være det bliver i en af de modbydelige Buler i Byen og Grundejerne bærer da Ansvaret herfor. Jeg vil derfor indtrængende bede alle de Grundejere, der lejer Kvarter gennem en Mellemmand, om at forlange meddelt, hvor Kvarteret er lejet, og saa selv undersøge det og kassere det, om der er Grund dertil. Husk dog paa, hvor forfærdeligt det er for unge, maaske ubeskæftigede Mennesker at komme til at ligge i Kvarter, hvor de let fristes til Drik og Udskejelser. Gør alt for at forhindre det.” 3''