Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner

'''Infanterikasernen''', også kaldet ''Høgen'', var beliggende på [[Høegh-Guldbergs Gade]], mellem [[C. F. Møllers Allé]] og [[Vennelyst Boulevard]], der hvor [[Steno Museet]] i dag ligger. Kasernen blev opført årene 1875-79, og var en del af det omfattende kasernebyggeri, der desuden talte [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] i [[Vester Allé]] og [[Artillerikasernen|kasernen i Langelandsgade]].

* 1940-1942 Eneste kaserne i Århus anvendt til dansk militær  

* 1961-1978 1961 forlader Trainregimentet Århus og flytter til Hvorup kaserne i Ålborg. Dog er lokaliteterne blevet benyttet af Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Kvindeligt Marinekorps.

Her sad de i to år under temmelig lempelige forhold. Opholdet blev betalt af den engelske stat, og de var velforsynede med mad, og sågar en kok og oppassere, ligesom de – mod at afgive æresord og en underskift – kunne komme på udgang i byen. Flere fik på den måde arbejde i Aarhus, og som ægte engelske gentlemen holdt de ord, og vendte altid pænt tilbage til kasernen. Med et par undtagelser: To officerer flygtede fra kasernen, og vendte hjem til England, hvor der var mangel på officerer.

Da de sidste soldater i 1978 forlod Høegh-Guldbergs Gades kaserne, var det allerede i nogle år blevet diskuteret, hvad de gamle bygninger kunne bruges til. De omkring 800 mand, der op til 1. verdenskrig havde hjemme på kasernen, var de sidste år svundet ind til under 100, og de ni bygninger, med et etageareal på over 10.000 kvm., var i dårlig stand. Hertil kom et [[Aarhus Universitet|universitet]] med vokseværk, der gerne så grunden indlemmet i universitetsparken.

Så let gik det dog ikke. En blandet gruppe aarhusianske BZ’ere øjnede nemlig i den gamle infanterikaserne muligheden for at oprette et fristed med selvstyrende kollegieboliger. 14. november 1981 indtog op mod et par hundrede aktivister kasernens store hovedbygning – to uger efter Folketingets finansudvalg havde bevilget de 9,6 millioner kr. det ville koste Undervisningsministeriet at købe grunden af Forsvarsministeriet, rive bygningerne ned og udvide universitetsparken. Inden da havde stadsarkitekten foretaget en vurdering af muligheden for at indrette kollegieboliger i de gamle kasernebygninger, men var nået frem til, at et sådan projekt ville beløbe sig til 7,6 millioner kr. pga. bygningernes stand. Det blev fundet for dyrt.

Konflikten blev dækket ivrigt i byens medier, og både politikere og universitetets ledelse var opsat på hurtigst muligt at få ryddet grunden - ifølge aviserne ansporet af ”frygten for et nyt Christiania”. Så langt kom det ikke: Besættelsen fik kun lov at vare lidt over en måned. Tidlig morgen 16. december ryddede 124 betjente bygningen og anholdte de 17 aktivister. Kl. 9.30 gik bulldozerne i gang, og samme dag var bygningen revet ned. Året efter var de resterende bygninger enten revet ned eller bortsprængt, med undtagelse af officersbygningen. Der skulle gå over ti år, før Steno Museet i marts 1994 kunne slå dørene op på det gamle kaserneareal.