11.557
redigeringer
Frydenlund (bykvarter): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]] forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund. I 1950 købte Aarhus Kommune gården, og der opførtes senere en skole, en større boligbebyggelse og et indkøbscenter, hvori navnet indgik. | Det er navngivet efter gården Frydenlund, der havde et jordtilliggende på 29,2 hektar. Efter at Aarhus Købstads markjorder ved udskiftningen i 1841 var blevet omfordelt, sammenkøbte mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]] forskellige jordlodder og lod gården opføre i 1860. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund. I 1950 købte Aarhus Kommune gården, og der opførtes senere en skole, en større boligbebyggelse og et indkøbscenter, hvori navnet indgik. | ||
[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71. | [[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. De fire otte-etagers boligblokke blev opført efter tegninger af [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], mens de 23 lave boligblokke blev opført efter tegninger af arkitekt [[Mogens Klinge]] i årene 1967-71. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus. | ||
Området Frydenlund blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt Mogens Klinge, og fem boligorganisationer tog del i projektet. Det var [[Boligforeningen Ringgården]], [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB), [[Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], som senere blev [[Borgmester i Aarhus|borgmester i Aarhus]], var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. | |||
Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. | |||
Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt. | |||
=== Se også === | === Se også === | ||
