Radikale Venstre: Forskelle mellem versioner

Blot en måned efter, 28. marts 1905, blev den stiftende generalforsamling afholdt i [[Den folkelige Forsamlingsbygning]] i [[Østergade]], som blev partiets faste base. På dagsordenen var blandt andet at finde et partinavn. Efter flere forslag blev de enige om Den Radikale Venstreforening for Aarhuskredsen. Det var også på dette møde, at Claudi Westh blev valgt til formand.  

Året efter stiftelsen, i 1906, blev der afholdt [[Aarhus Byråd|byrådsvalg]], men det var uden radikal deltagelse, da partiet endnu ikke følte sig stærke nok til at stille op. I stedet opfordrede de deres vælgere til at stemme på [[Socialdemokratiet]].  

I 1909 stillede partiet op for første gang, men det var først i 1913, at Det Radikale Venstre fik sit første byrådsmedlem i [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Niels Anton Marthin Hansen]]. Han var allerede bekendt med byrådsarbejdet, da han fra 1900-1904 havde været medlem for en fællesliste mellem Socialdemokratiet og Venstre. Marthin Hansen fik dog ikke sat de store spor i løbet af sin byrådsperiode, da hovedpartierne i byrådet, Socialdemokratiet og Højre, ofte forhandlede sagerne på plads i mellem sig.  

Ved valget i 1917 trak Marthin Hansen sig til fordel for [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Jørgen Brammer]]. Brammer var læge og havde været medlem af partiet i flere år. Han arbejdede specielt for at forberede de sundhedsmæssige og kulturelle forhold. Ved valget i 1929 mistede Det Radikale Venstre sit mandat i byrådet – paradoksalt nok året efter [[Aarhus Universitet|Universitetet]] var kommet til byen. Brammer ønskede i forbindelse med valget ikke at genopstille. Han var godt træt af socialdemokraternes ”''usmagelige Ben-Gnaveri og Dumvigtighed''”, og så ville han hellere koncentrere sig om sin lægepraksis. Brammer lod sig dog overtale til at opstille, men rygtet gik på, at han hurtigt ville trække sig, og det svækkede hans kandidatur. Efter valgnederlaget i 1929 gik der 40 år, hvor partiet ikke var i byrådet.

Ved valget i 1970 fik partiet valgt to medlemmer ind. En del af forklaringen på det gode valg, skal findes i den landspolitiske fremgang, som partiet oplevede i slutningen af 1960erne kulminerende, da Hilmar Baunsgaard i 1968 blev landets statsminister. Herudover spillede kommunesammenlægningen i 1970 også været en væsentlig rolle, da antallet af byrådspladser i den forbindelse blev udvidet fra 21 til 31.  

En markant skikkelse for Det Radikale Venstre i nyere tid var Bjarne Ørum, som sad i byrådet fra 1978 til 1998 heraf 8 år som rådmand. [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] var faglærer, efter en længere tid på universitet hvor jura, statskundskab og idehistorie blev prøvet af. I Bjarne Ørums tid i byrådet var Det Radikale Venstre ofte tungen på vægtskålen, og det var også grunden til at Ørum fik sig forhandlet frem til en rådmandspost til trods for partiets ene mandat. Socialdemokratiet skulle jo passe på deres kongemager. I et interview i 2005 i forbindelse med partiets 100 års jubilæum udtalte han: ''”Så snart [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og jeg var enige, havde vi flertal… Vi er krydderiet i det danske køkken, og hvis krydderiet bliver brugt for meget, så er det for overvældende, så tager folk afstand – men hvis det ikke er der, så smager maden ikke af spor.”''