4.024
redigeringer
Torben Busk (1936-1996): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SaraBusk (diskussion | bidrag) (Sorteret efter alder) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Torben Busk''', chefdekoratør og indretningsarkitekt | '''Torben Busk''' (født den 9. juli 1936 i København, død den 10. november 1996 i Aarhus) var chefdekoratør og indretningsarkitekt. | ||
Ved sin død var han gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Martin, Sarah og Louise. | |||
Ved sin død gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Martin, Sarah og Louise. | |||
===Prisvindende dekoratør=== | ===Prisvindende dekoratør=== | ||
| Linje 11: | Linje 9: | ||
Da stormagasinerne slog igennem i slutningen af 1800-tallet, blev de blandt andet kaldt drømmenes teater. Kunstfærdige udstillinger i vinduerne trak kunderne indenfor, hvor de blev mødt af fantasifulde opstillinger af varer fra hele verden. I de gamle butikker stod en ekspedient klar til at møde kunderne og slap dem nødigt af syne. I Magasin kunne man gå næsten frit rundt, og kunne man ikke købe, kunne man altid drømme. | Da stormagasinerne slog igennem i slutningen af 1800-tallet, blev de blandt andet kaldt drømmenes teater. Kunstfærdige udstillinger i vinduerne trak kunderne indenfor, hvor de blev mødt af fantasifulde opstillinger af varer fra hele verden. I de gamle butikker stod en ekspedient klar til at møde kunderne og slap dem nødigt af syne. I Magasin kunne man gå næsten frit rundt, og kunne man ikke købe, kunne man altid drømme. | ||
Det gav dekoratørerne en helt særlig betydning, for det var lagt over til dem at få folk ind i varmen, ført rundt i butikken og hen til kassen. Magasin og andre stormagasiner udlærte og optrænede mange kreative kræfter. Det kom også byen til gavn. Fra Magasins historie er det oplagt at pege på manden med de mange medaljer | Det gav dekoratørerne en helt særlig betydning, for det var lagt over til dem at få folk ind i varmen, ført rundt i butikken og hen til kassen. Magasin og andre stormagasiner udlærte og optrænede mange kreative kræfter. Det kom også byen til gavn. Fra Magasins historie er det oplagt at pege på manden med de mange medaljer: Torben Busk. | ||
===De første år i Aarhus=== | ===De første år i Aarhus=== | ||
Chefdekoratøren var født i 1936 og blandt andet uddannet i | Chefdekoratøren var født i 1936 og blandt andet uddannet i Illum i København, inden han kom til Magasin du Nord på Kongens Nytorv, hvor han vandt sin første præmie. Efter et hurtigt mellemspil i Svendborg tog han i 1961 Aarhus med storm som en af byens mest eftertragtede ungkarle, der - med en journalists ord - forstod ikke blot at give vinduerne, men også ”sit eget vellykkede ydre en smuk fremtoning”. | ||
Han var ved sin ansættelse Danmarks yngste chefdekoratør, og kun halvandet år efter sin ankomst stod han som leder af en stab på 14. Allerede en af de første gange han kom til orde i de lokale aviser, var han lidt efter byen – hvorfor gjorde den ikke mere ved sin udsmykning? Samme år lukkede han pressen ind i sit juleværksted. Det tog et års tid at planlægge og udføre næste års juledekoration, forklarede han. Men journalisten hæftede sig også ved dekoratørens outfit, ”småblomstret slips med tilsvarende lommetørklæde, et sommerligt modepåfund for herrer, udklækket af Pierre Gardin, Paris”. | Han var ved sin ansættelse Danmarks yngste chefdekoratør, og kun halvandet år efter sin ankomst stod han som leder af en stab på 14. Allerede en af de første gange han kom til orde i de lokale aviser, var han lidt efter byen – hvorfor gjorde den ikke mere ved sin udsmykning? Samme år lukkede han pressen ind i sit juleværksted. Det tog et års tid at planlægge og udføre næste års juledekoration, forklarede han. Men journalisten hæftede sig også ved dekoratørens outfit, ”småblomstret slips med tilsvarende lommetørklæde, et sommerligt modepåfund for herrer, udklækket af Pierre Gardin, Paris”. | ||
| Linje 23: | Linje 21: | ||
===Bidrag til kreativt byliv=== | ===Bidrag til kreativt byliv=== | ||
Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk | Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk havde meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj - '1968’erne' - der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen. | ||
Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i [[Varna Pavillonen|Varna]], [[Kosmorama|Kosmorama-biografen]], Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder. | Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i [[Varna Pavillonen|Varna]], [[Kosmorama|Kosmorama-biografen]], Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder. | ||
| Linje 29: | Linje 27: | ||
Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ. | Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ. | ||
Busk blev herefter medlem af [[Århus Tappenstreg|Århus Tappenstreg-gruppen]], som omkring 1981 blev nedsat for at fungere som sparringspartner for kommune og politikere, og i disse år tog hans | Busk blev herefter medlem af [[Århus Tappenstreg|Århus Tappenstreg-gruppen]], som omkring 1981 blev nedsat for at fungere som sparringspartner for kommune og politikere, og i disse år tog hans idéer på byens vegne fart. Han foreslog blandt andet at anlægge skøjtebanen ved [[Musikhuset]] og kom på, at margueritten skulle være Aarhus’ nationalblomst, og [[Ceres|Cerestårnet]] skulle have røde og hvide striber. Senere blev tappenstregerne til Boblegruppen. | ||
Busk var blevet optaget som medlem af Academy of Inspiration af det | Busk var blevet optaget som medlem af Academy of Inspiration af det internationalt anerkendte schweiziske magasin Inspiration i 1979, men forlod alligevel kort tid efter Magasin for at fortsætte sit virke som selvstændig indretningsarkitekt. | ||
Idéerne på byens vegne tørrede ikke ud af den grund. [[Ridehuset]], foreslog han i 1983, skulle ikke rives ned, men sammen med [[Officersbygningen]] være kongres- og musikhushotel, gasværket på Dollerupvej skulle være rytmisk musikcenter, og [[Bispetorv]] burde udstyres med mobile torveboder. | Idéerne på byens vegne tørrede ikke ud af den grund. [[Ridehuset]], foreslog han i 1983, skulle ikke rives ned, men sammen med [[Officersbygningen]] være kongres- og musikhushotel, gasværket på Dollerupvej skulle være rytmisk musikcenter, og [[Bispetorv]] burde udstyres med mobile torveboder. | ||