Anonym

Adolf Speyer (1838-1901): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg|thumbnail|Adolf Speyer]]
[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg|thumbnail|Adolf Speyer]]
Forsikringsmand '''Adolf Speyer''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1879 - 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].
'''Adolf Speyer''' (født den 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død den 16. december 1901 i København) var forsikringsmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].  
 
Født 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død 16. december 1901 i København.


Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
Gift 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. oktober 1840 i Rendsborg, død 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.
Gift den 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født den 29. oktober 1840 i Rendsborg, død den 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.


===Karriere===
===Karriere===
Linje 11: Linje 9:


===Politik===
===Politik===
Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en Jyde, en Aarhusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.
Speyer sad i Aarhus Byråd fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en Jyde, en Aarhusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren [[Carl Parmo Ploug (1813-1894)|Carl Ploug]] en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
4.043

redigeringer