2.665
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000186612 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Aarhus fra terrænet syd for den tidligere godsbanegård. Omtrent midt i billedet ses Preis' ejendom på Fredens Torv 8 for enden af Fredensgade. Fotograf Andreas Fritz, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186612 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Aarhus fra terrænet syd for den tidligere godsbanegård. Omtrent midt i billedet ses Preis' ejendom på Fredens Torv 8 for enden af Fredensgade. Fotograf Andreas Fritz, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Peter Anthon Preis''' - eller '''Anthon Peter Preis''' - var murermester i Aarhus og medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] i perioden 1849-1855. | '''Peter Anthon Preis''' - eller '''Anthon Peter Preis''' - (født den 5. marts 1813 i [[Aarhus Domsogn]], død den 6. marts 1868 sammesteds) var murermester i Aarhus og medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] i perioden 1849-1855. | ||
Han var søn af murermester Dominicus Preis (ca. 1767-1837) og hustru Anne Maria Svafferin (ca. 1766-1844). De fik også to andre sønner, Anthon Preis' storebrødre, murermester [[Johan Casper Preis (1794-1865)]] og handelsbetjent Frands Preis. | |||
Gift mellem 1850 og maj 1853 med Julie Deodata Hygom (1824-1891), datter af apoteker i Hjørring, Jacob Christian Hygom og hustru Lovise Marie Gahschou. Sammen med sin hustru fik Preis døtrene Louise Marie Preis (1853-1879) og Sophie Marie Preis (1858-) samt sønnen Johannes Christian Preis (1860-). | |||
Gift mellem 1850 og maj 1853 med Julie Deodata Hygom (1824-1891), datter af apoteker i Hjørring Jacob Christian Hygom og hustru Lovise Marie Gahschou. Sammen med sin hustru fik Preis døtrene Louise Marie Preis (1853-1879) og Sophie Marie Preis (1858-) samt sønnen Johannes Christian Preis (1860-). | |||
===I faderens fodspor=== | ===I faderens fodspor=== | ||
Preis fik borgerskab som murermester i Aarhus i 1840 og kom dermed til at følge i sin fars fodspor. Faderen var oprindeligt fra Prag, men slog sig ned som murermester i Aarhus i 1794 og bosatte sig først i [[Studsgade]]. Han fik hurtigt skabt sig et godt netværk i byen og ser ud til at have indgået i gode samarbejder - og måske venskaber - med | Preis fik borgerskab som murermester i Aarhus i 1840 og kom dermed til at følge i sin fars fodspor. Faderen var oprindeligt fra Prag, men slog sig ned som murermester i Aarhus i 1794 og bosatte sig først i [[Studsgade]]. Han fik hurtigt skabt sig et godt netværk i byen og ser ud til at have indgået i gode samarbejder - og måske venskaber - med murermestre som Colwitz, [[Henrik Schandorff (1817-1897)|Schandorff]] og Liisberg. Bl.a. opførte han sammen med Colwitz seks boliger i [[Garvergyde|Garvergyden]] frem til 1805. | ||
Efter faderens død i 1837, blev det storebroren, [[Johan Casper Preis (1794-1865)]], der overtog rollen som Aarhus' velkendte ''murermester Preis''. Det varede, indtil Anthon Preis sluttede sig til ham i branchen, hvorefter de hver især ofte blev betegnet som murermester Preis ''senior'' og ''junior''. | Efter faderens død i 1837, blev det storebroren, [[Johan Casper Preis (1794-1865)]], der overtog rollen som Aarhus' velkendte ''murermester Preis''. Det varede, indtil Anthon Preis sluttede sig til ham i branchen, hvorefter de hver især ofte blev betegnet som murermester Preis ''senior'' og ''junior''. | ||
Linje 22: | Linje 20: | ||
===Murermester og andre beskæftigelser=== | ===Murermester og andre beskæftigelser=== | ||
Gennem sit arbejdsliv havde Preis flere forskellige beskæftigelser og arbejdede på adskillige byggerier. I 1840-1851 var lærer på [[Aarhus Teknisk Skole]], hvor han udbød tegneundervisning, og i en tid ejede han [[Kalkværksgrunden|Nyt Kalkbrænderi]] uden for [[Mindeport]]. I 1848 oplyste han at han solgte en stenkalk derfra, og sådanne annoncer kendes frem til ca. 1861. Ligesom broderen og faderen havde været det tidligere, blev han | Gennem sit arbejdsliv havde Preis flere forskellige beskæftigelser og arbejdede på adskillige byggerier. I 1840-1851 var han lærer på [[Aarhus Teknisk Skole]], hvor han udbød tegneundervisning, og i en tid ejede han [[Kalkværksgrunden|Nyt Kalkbrænderi]] uden for [[Mindeport]]. I 1848 oplyste han, at han solgte en stenkalk derfra, og sådanne annoncer kendes frem til ca. 1861. Ligesom broderen og faderen havde været det tidligere, blev også han oldermand for [[Aarhus Murerlav|Aarhus' murerlav]] først i 1840'erne og igen 1860-1861, og i 1858 blev han inddraget i [[Kragelund Teglværk|Teglværket Kragelund]], som han tog imod bestillinger til. Desuden var han medlem af Borgerrepræsentationen i perioden 1849-1855. | ||
Han havde desuden været murermesteren bag adskillige byggerier, heriblandt en ejendom nær Fiskergade i den nyanlagte Søndergade og samtlige bygninger, der udgjorde det nye og fornemme [[Aarhus Gasværk]]. Især sidstnævnte blev anerkendt og rost i store vendinger i [[Aarhus Stiftstidende]], der beskrev byggeriet som bestående af ''"smukke skiferdækkede Bygninger, der, i en elegant men tillige reen Stiil og af en her i Landet sjelden Bygningsmaade, ere opførte mellem [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker|Saltværket]] og [[Aarhuus Søbade-Anstalt|Badeanstaltens]] Have."'' | Han havde desuden været murermesteren bag adskillige byggerier, heriblandt en ejendom nær [[Fiskergade]] i den nyanlagte [[Søndergade]] og samtlige bygninger, der udgjorde det nye og fornemme [[Aarhus Gasværk]]. Især sidstnævnte blev anerkendt og rost i store vendinger i [[Aarhus Stiftstidende]], der beskrev byggeriet som bestående af ''"smukke skiferdækkede Bygninger, der, i en elegant men tillige reen Stiil og af en her i Landet sjelden Bygningsmaade, ere opførte mellem [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker|Saltværket]] og [[Aarhuus Søbade-Anstalt|Badeanstaltens]] Have."'' | ||
Ydermere stod Preis | Ydermere stod Preis bag byggeriet af [[Fredens Torv 20]], som - ligesom hans egen gård på [[Fredens Torv 8]] - var udført i den såkaldte ''Schinkelske'' senklassicistiske byggestil. | ||
===Preisfamiliens videre færd=== | ===Preisfamiliens videre færd=== | ||
Efter Preis døde i 1868 stod hans enke alene med tre børn i alderen 9-16 år. Enkefru Julie Preis arvede Fredens Torv 8, hvor familien blev boende frem til hun solgte gården til postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]] i 1873. Herefter flyttede hun og børnene efter alt at dømme til Bygholm ved Horsens, hvor hendes søsters mand, Hans Peter Heide, var forpagter og boede med sin familie. Her døde Julie Preis' ældste datter i 1879, og kort derefter flyttede hun og hendes to yngste børn til København, hvor de kan ses boende i et sidehus på Falkoner Allé 74 i folketællingen fra 1880. | Efter Preis døde i 1868 stod hans enke alene med tre børn i alderen 9-16 år. Enkefru Julie Preis arvede Fredens Torv 8, hvor familien blev boende, frem til hun solgte gården til postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]] i 1873. Herefter flyttede hun og børnene efter alt at dømme til Bygholm ved Horsens, hvor hendes søsters mand, Hans Peter Heide, var forpagter og boede med sin familie. Her døde Julie Preis' ældste datter i 1879, og kort derefter flyttede hun og hendes to yngste børn til København, hvor de kan ses boende i et sidehus på Falkoner Allé 74 i folketællingen fra 1880. | ||
I 1885 var de flyttet til Svanemosegårdsvej 17 på Frederiksberg, og sønnen Johannes Christian Preis var på dette tidspunkt blevet landinspektør. Senere blev han direktør for Matrikulsvæsnet. Julie Preis døde i 1891 formodentlig i hovedstadsområdet, men blev begravet i Jylland. Hvad der skete med hendes efterlevende datter, Sophie Marie Preis, vides ikke. | I 1885 var de flyttet til Svanemosegårdsvej 17 på Frederiksberg, og sønnen Johannes Christian Preis var på dette tidspunkt blevet landinspektør. Senere blev han direktør for Matrikulsvæsnet. Julie Preis døde i 1891 formodentlig i hovedstadsområdet, men blev begravet i Jylland. Hvad der skete med hendes efterlevende datter, Sophie Marie Preis, vides ikke. |