11.557
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]]. | |||
===Fund fra vikingetiden og middelalderen=== | |||
Ligesom i dag, hvor vejstykket syd for Paradisgade er brostensbelagt, mens vejstykket nord for Paradisgade er asfalteret, tyder arkæologiske fund af forskellige middelalderlige vejbelægningstyper på, at de to gadestykker ikke blev anlagt samtidigt. | |||
Selvom området oprindeligt lå uden for det voldanlæg, som omkransede Aarhus i vikingetiden og middelalderen, lå her en del bybebyggelse. Ved Studsgade er der blandt andet fundet arkæologiske fund af forskellige grubehuse. | |||
=== Rulpis og Sturis === | |||
Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt '''Rulpis Gade''', mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt '''Sturisgade'''. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand [[Jep Sture|Jep Sturis]], der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til ‘sture riis’. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘[[Knudrisgade|knude riis]]’ og ‘[[Riis Skov|riis skov]]’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales ‘Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade. | |||
===Snevringen og Rykind=== | |||
Ved Studsgade findes også de besynderlige navne [[Snevringen]] og [[Rykind]]. Hvor Snevringen er en smal gyde, der siden middelalderen har forbundet Studsgade og [[Mejlgade]], er Rykind det uofficielle navn på en lille trekantet plads, der ligger hvor Snevringen munder ud i Studsgade. Tidligere gik en smøge herfra ned mod [[Graven]]. I gamle skøder blev smøgen kaldt [[Tanggaden]]. Husene på østsiden af Rykind blev renoveret i 2003, og her fandt man genbrugstømmer fra slutningen af 1500-tallet, hvilket gør træværket i husene til noget af det ældste i Aarhus by. | |||
=== Apotheket og Jylland blev nedrevet === | |||
Studsgades nordlige ende munder ud i [[Nørreport]]. | |||
På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå her [[Studsgades Port]]. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|A.J. Rambøll]] og vedtaget af [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade. | |||
Det første ”offer” for gadeudvidelsen var [[Hotel Jylland]] på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. [[Den Gamle By]] ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet. | |||
Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, [[St. Clemens Apothek]], der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle. | |||
=== Politiet lukkede Øltønden === | |||
Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er [[Studsgade 3]], der siden 1984 har rummet [[Café Englen]]. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her [[Café Træfpunkt]], som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet [[Øltønden]], og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen. | |||
Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene [[Studsgade 29]], [[Studsgade 31]], [[Studsgade 33]] og [[Studsgade 35]]. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”, som det hedder i fredningssagen. | |||
=== Adresser på Studsgade === | === Adresser på Studsgade === |