Hotel Royal: Forskelle mellem versioner

Lutter idyl var det dog ikke. Tidens store skuespillerinde Johanne Louise Heiberg skrev således i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overrejse – til vennen da-værende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen dog indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyreskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”