3.324
redigeringer
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]] | [[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]] | ||
'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910 | '''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910 og forbinder [[Christiansgade]] med [[Grønnegade]]. | ||
I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til Christiansgade blevet en del af den større indre bybebyggelse. | I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til Christiansgade blevet en del af den større indre bybebyggelse. | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
=== Opførelsen af den nye bro === | === Opførelsen af den nye bro === | ||
Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen. | Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. Den 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen. | ||
Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området. | Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området. | ||
27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser | Den 27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser endnu ikke var på plads. | ||
28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å. | Den 28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å. | ||
8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af | Den 8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Tømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."'' | ||
Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen | Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen den 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra den 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne. | ||
I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å. | I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å. |