3.122
redigeringer
Hotel Royal: Forskelle mellem versioner
→Baggrundshistorie
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn. | Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn. | ||
Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. | Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. Den 11. juli samme år trykkede Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden. | ||
I 1839 købte Larsen nabogården ud mod Rosensgade og byggede de to gårde sammen, så hotellet blev udvidet. I 1846 byggede han en ekstra etage på forhuset mod Store Torv. | I 1839 købte Larsen nabogården ud mod Rosensgade og byggede de to gårde sammen, så hotellet blev udvidet. I 1846 byggede han en ekstra etage på forhuset mod Store Torv. | ||
Larsen døde i 1850, hvorefter enken og to år senere sønnen, [[Frederik Larsen]], overtog hotellet. Den blev igen udvidet i 1857, da Frederik Larsen købte gården mod Bispegade, der havde ligget klemt inde mellem hotellets to bygninger. | Larsen døde i 1850, hvorefter enken og to år senere sønnen, [[Frederik Larsen]], overtog hotellet. Den blev igen udvidet i 1857, da Frederik Larsen købte gården mod Bispegade, der havde ligget klemt inde mellem hotellets to bygninger. Også denne blev med en ombygning nu indlemmet i hotellet. | ||
===Støj fra møddingen=== | ===Støj fra møddingen=== | ||