Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner

 
(2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 13: Linje 13:
I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.  
I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.  


Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr.  
Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & Søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr.  


Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.
Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.
Linje 209: Linje 209:


=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===
=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===
Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Århus. Vandet blev leveret af [[Århus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka en ud af ti århusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Århus.
Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Aarhus. Vandet blev leveret af [[Aarhus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka én ud af ti aarhusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Aarhus.


== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==
== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==