Anonym

Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 48: Linje 48:
====Den nye fabrik på Sydhavnen====
====Den nye fabrik på Sydhavnen====
[[Fil:Slippen.jpg|350px|thumb|right|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, cirka 1920-1925. ]]
[[Fil:Slippen.jpg|350px|thumb|right|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, cirka 1920-1925. ]]
Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op af byens boligområder.
Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op ad byens boligområder.


I 1901 kom klagerne fra beboerne på [[St. St. Blichers Gade]] og [[Brammersgade]]. Her var man voldsomt generet af fabrikkens åbne kuloplagsplads. Byrådet mente ikke, at man kunne lave regler på området og sendte klagen videre til [[bygningskommissionen]] og [[sundhedskommissionen]], hvilket dog ikke fik den store effekt. I 1910 blev sagen genoptaget. Det blev diskuteret, om fabrikken kunne påbydes at holde gaden ryddelig, holde porte lukkede og vande de varme kul. Sundhedskommissionen påtalte klagerne overfor fabrikken, men ellers foretog man sig ikke andet.  
I 1901 kom klagerne fra beboerne på [[St. St. Blichers Gade]] og [[Brammersgade]]. Her var man voldsomt generet af fabrikkens åbne kuloplagsplads. Byrådet mente ikke, at man kunne lave regler på området og sendte klagen videre til [[bygningskommissionen]] og [[sundhedskommissionen]], hvilket dog ikke fik den store effekt. I 1910 blev sagen genoptaget. Det blev diskuteret, om fabrikken kunne påbydes at holde gaden ryddelig, holde porte lukkede og vande de varme kul. Sundhedskommissionen påtalte klagerne overfor fabrikken, men ellers foretog man sig ikke andet.  


I løbet af 1915 klagede flere af fabrikkens naboer over rystelser og larm fra fabrikken. Rystelserne fra fabrikken var så stærke, at husene omkring var i fare for at falde sammen, og beboerne følte sig utrygge ved at bo tæt op af fabrikken. Larmen fra maskinerne var desuden til stor gene for boligområdet omkring fabrikken. I den forbindelse blev det vurderet, om man kunne oprette et samlet fabrikskvarter et andet sted, nu hvor der var grunde nok syd og nord for byen.  
I løbet af 1915 klagede flere af fabrikkens naboer over rystelser og larm fra fabrikken. Rystelserne fra fabrikken var så stærke, at husene omkring var i fare for at falde sammen, og beboerne følte sig utrygge ved at bo tæt op ad fabrikken. Larmen fra maskinerne var desuden til stor gene for boligområdet omkring fabrikken. I den forbindelse blev det vurderet, om man kunne oprette et samlet fabrikskvarter et andet sted, nu hvor der var grunde nok syd og nord for byen.  


Fra oliefabrikkens side mente man, at klagerne over rystelser og larm var stærkt overdrevne, men fabrikken begyndte alligevel i samme periode at lægge planer om at opføre en helt ny fabrik på den nyanlagte [[Sydhavnen|Sydhavn]]. Fabrikkens hidtidige udvidelser på Brammersgade 37 var nemlig ikke store nok til at klare den efterspørgsel, der kom på planteolie i begyndelsen af 1900-tallet.
Fra oliefabrikkens side mente man, at klagerne over rystelser og larm var stærkt overdrevne, men fabrikken begyndte alligevel i samme periode at lægge planer om at opføre en helt ny fabrik på den nyanlagte [[Sydhavnen|Sydhavn]]. Fabrikkens hidtidige udvidelser på Brammersgade 37 var nemlig ikke store nok til at klare den efterspørgsel, der kom på planteolie i begyndelsen af 1900-tallet.


I Demokraten den 30. januar 1915 kunne man læse, at Aarhus Oliefabrik havde lejet et stort areal fra [[Aarhus Havn]] bag det nedlagte skibsværft ved vestmolen. Her skulle havnens første varehus opføres. Bygningen skulle blive 65 meter lang og 25-30 meter bred og fungere som opbevaringshal. Herefter gik man i gang med at opføre det nye fabrikskompleks, og i 1918 stod det færdigt. Den nye fabrik havde mølle, ekstraktion, raffinaderi, hærdningsfabrik, kraftcentral, betonpakhuse og værksteder. Fabrikken var, meget lig med den gamle fabrik i Jægergårdsgade, inspireret af historicismen og havde en enkelt og stringent fremtoning. Den primære råvare var oprindeligt kopra (tørrede kokosnøddekerner), men blev senere til sojabønner.
I Demokraten den 30. januar 1915 kunne man læse, at Aarhus Oliefabrik havde lejet et stort areal fra [[Aarhus Havn]] bag det nedlagte skibsværft ved vestmolen. Her skulle havnens første varehus opføres. Bygningen skulle blive 65 meter lang og 25-30 meter bred og fungere som opbevaringshal. Herefter gik man i gang med at opføre det nye fabrikskompleks, og i 1918 stod det færdigt. Den nye fabrik havde mølle, ekstraktion, raffinaderi, hærdningsfabrik, kraftcentral, betonpakhuse og værksteder. Fabrikken var, meget lig med den gamle fabrik i Jægergårdsgade, inspireret af historicismen og havde en enkel og stringent fremtoning. Den primære råvare var oprindeligt kopra (tørrede kokosnøddekerner), men blev senere til sojabønner.
   
   
Aarhus Havn var på dette tidspunkt et centralt handelsknudepunkt og byens port til omverdenen. Aarhus Oliefabrik havde sit eget kajanlæg, så transport og omladning af råstoffer kunne ske hurtigere, og placeringen på Sydhavnen skabte således gode betingelser for både handel, eksport og import.
Aarhus Havn var på dette tidspunkt et centralt handelsknudepunkt og byens port til omverdenen. Aarhus Oliefabrik havde sit eget kajanlæg, så transport og omladning af råstoffer kunne ske hurtigere, og placeringen på Sydhavnen skabte således gode betingelser for både handel, eksport og import.
2.666

redigeringer