2.666
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Rejsegilde og åbning af den nye fabrik
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”. | I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”. | ||
Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af | Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murermester [[Jacob Wilhelm Frohne]] fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet [[Johanne Luise Heibergs villa]], [[Marstrands Bryggerier]] og [[Den Polytekniske Læreanstalt|Den Polytekniske Læreanstalts]] tidligere bygninger. Han var desuden manden bag [[Aalborg Katedralskole]]. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en simpel fremtoning. | ||
Den 1. juni 1872 åbnede fabrikken sin virksomhed. Den nyopførte bygning blev af Aarhus Stiftstidende kaldt ”et anseeligt Bygningskompleks”, og bygningen bestod da også af en stor treetages hovedfabrik med to sidefløje. Maskinkedlerne var i den ene sidefløj, mens olieraffineringen fandt sted i den anden. Fabrikkens maskinkedler blev leveret af den lokale jenstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Frich]] i Aarhus. Derudover bestod fabrikken af en lagerbygning med høj kælder, som jernbanesporene fra blandt andet havnen førte til, et hus til opbevaring af olietønder samt en toetages bygning med kontorer og beboelseslejligheder, som lå i [[M.P. Bruuns Gade]]. | Den 1. juni 1872 åbnede fabrikken sin virksomhed. Den nyopførte bygning blev af Aarhus Stiftstidende kaldt ”et anseeligt Bygningskompleks”, og bygningen bestod da også af en stor treetages hovedfabrik med to sidefløje. Maskinkedlerne var i den ene sidefløj, mens olieraffineringen fandt sted i den anden. Fabrikkens maskinkedler blev leveret af den lokale jenstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Frich]] i Aarhus. Derudover bestod fabrikken af en lagerbygning med høj kælder, som jernbanesporene fra blandt andet havnen førte til, et hus til opbevaring af olietønder samt en toetages bygning med kontorer og beboelseslejligheder, som lå i [[M.P. Bruuns Gade]]. | ||
Fabrikskomplekset blev opført uden for byen bag [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanestationen]], og fabrikken havde skinner koblet til både hestebanen og jernbanen. Jernbanesporene forbandt fabrikken med [[Aarhus Havn|havnen]] og resten af landet, hvilket var en stor fordel, når palmerkernerne skulle importeres og de færdige varer skulle ud til kunderne. Aarhus Stiftstidende kunne ved fabrikkens åbning berette, at virksomheden ville komme til at forbruge mellem | Fabrikskomplekset blev opført uden for byen bag [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanestationen]], og fabrikken havde skinner koblet til både hestebanen og jernbanen. Jernbanesporene forbandt fabrikken med [[Aarhus Havn|havnen]] og resten af landet, hvilket var en stor fordel, når palmerkernerne skulle importeres og de færdige varer skulle ud til kunderne. Aarhus Stiftstidende kunne ved fabrikkens åbning berette, at virksomheden ville komme til at forbruge mellem otte og ti skibsladninger palmekerner fra Guineabugten om året. Den gode forbindelse til havnen var derfor essentiel for fabrikkens drift, der ifølge [[Aarhus Amtstidende]] ville få ”et særdeles betydeligt omfang”. | ||
==== Produktionen af palmeolie ved Aarhus Palmekærnefabrik ==== | ==== Produktionen af palmeolie ved Aarhus Palmekærnefabrik ==== | ||
