251
redigeringer
AGF Fodbold: Forskelle mellem versioner
→Datoer for AGF´s Danske mesterskaber
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
| (9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen, der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1. | Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen, der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1. | ||
Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog, smilede heldet dog til AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det nordirske hold var | Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog, smilede heldet dog til AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det nordirske hold var halvprofessionelt, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende, når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det, at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus. | ||
I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år, som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3-opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0, var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 1962 og var finalister i 1963, 1965 og 1968. Samtidig var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen, blev det til et acceptabelt 3-1-nederlag i Lissabon, selvom portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1. | I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år, som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3-opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0, var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 1962 og var finalister i 1963, 1965 og 1968. Samtidig var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen, blev det til et acceptabelt 3-1-nederlag i Lissabon, selvom portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1. | ||
[[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965]] | [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF-spillere før afrejsen til Skotland i 1965]] | ||
Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62- og 1965/66-sæsonerne deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3-nederlag ude, og et 2-0-nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow. | Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62- og 1965/66-sæsonerne deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3-nederlag ude, og et 2-0-nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow. | ||
| Linje 76: | Linje 76: | ||
===Fodbolden bliver professionaliseret=== | ===Fodbolden bliver professionaliseret=== | ||
De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. | De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man, der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt, at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner, inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973-sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. | ||
At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra [[Skovbakken]] havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort. | At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra [[Skovbakken]] havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort. | ||
I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga | I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga - og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96-sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. | ||
Herefter gik det hurtigt ned ad bakke, med en 12. plads i 2005/06-sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse til 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10-sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14-sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division. | |||
===Spillerprofiler=== | |||
* [[Hans Christian Wedelsted Nielsen (1928-1990)]] | |||
* [[Henry Petersen From (1926-1990)]] | |||
* [[Aage Rou Jensen (1924-2009)]] | |||
===Datoer for AGF´s mesterskaber=== | |||
* [[19. oktober 1986: 1-0 ude mod Herfølge i runde 22 ud af 26]] | |||
* [[13. november 1960 med 1-0 i en hjemmekamp mod OB foran 9800 tilskuere i næstsidste runde]] | |||
* [[17. november 1957: 2-1 over Frem hjemme med 20400 tilskuere i sidste runde]] | |||
* [[10. juni 1956: 4-1 på hjemmebane over AB i sidste runde]] | |||
* [[5. juni 1955: 3-1 ude over AB i sidste runde]] | |||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
* "Idrætten i Århus 1920-95". Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg. | * "Idrætten i Århus 1920-95". Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg. | ||
* Statistik over diverse fodboldturneringer. | * Statistik over diverse fodboldturneringer. | ||
* Aarhus Stiftstidendes historiske aviser | |||
* agf-statistik.dk | |||
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | ||