2.665
redigeringer
Frichs fabrikken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Søren Frichs Efterfølgere
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] og [[John Valdemar Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner. | I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] og [[John Valdemar Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner. | ||
En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget | En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910, var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store, mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget faldt på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi. | ||
I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby Sogn]], og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]]. | I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby Sogn]], og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]]. | ||
Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under | Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under Anden Verdenskrig (1939-45) medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene. | ||
=== Udvikling inden for Frichs === | === Udvikling inden for Frichs === | ||
