4.640
redigeringer
Tage Skou-Hansen (1925-2015): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Tage Skou-Hansen''' var en dansk forfatter, der boede det meste af sit liv i Aarhus, hvor han også var en del af modstandsbevægelsen under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]]. | '''Tage Skou-Hansen''' var en dansk forfatter, der boede det meste af sit liv i Aarhus, hvor han også var en del af modstandsbevægelsen under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]]. | ||
Født | Født den 12. februar 1925, død den 11. november 2015. | ||
=== Studietid og modstandsmand === | === Studietid og modstandsmand === | ||
Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra [[Marselisborg Gymnasium]]. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]], hvor han studerede sammen med de to senere forfatterkollegaer Bjørn Poulsen og [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], der begge kom til at have stor indflydelse på hans karriere. Han afsluttede studiet i 1950 med speciale om Henrik Pontoppidan. | Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra [[Marselisborg Gymnasium]]. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]], hvor han studerede sammen med de to senere forfatterkollegaer Bjørn Poulsen og [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], der begge kom til at have stor indflydelse på hans karriere. Han afsluttede studiet i 1950 med speciale om Henrik Pontoppidan. | ||
Under [[Den tyske besættelse|besættelsen]] var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter | Under [[Den tyske besættelse|besættelsen]] var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter den 29. august 1943 i en blandet gruppe, der også havde officerer og politifolk som medlemmer. | ||
=== Tidsskriftet ''Heretica'' === | === Tidsskriftet ''Heretica'' === | ||
Det litterære tidskriftet ''Heretica'' udkom i årene 1946-1953. Tage Skou-Hansen var fra begyndelsen med i kredsen omkring tidsskriftet, der i de to første år redigeredes af vennerne [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]] og Bjørn Poulsen. Han var i disse år bosat i et hus i Vedbæk, hvor mange af de andre forfattere også holdt til. I 1950 giftede han sig med kæresten, Ellen Porsgaard. Han var fra 1950 til 1958 konsulent på Wivels Forlag, der udgav ''Heretica''. | Det litterære tidskriftet ''Heretica'' udkom i årene 1946-1953. Tage Skou-Hansen var fra begyndelsen med i kredsen omkring tidsskriftet, der i de to første år redigeredes af vennerne [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]] og Bjørn Poulsen. Han var i disse år bosat i et hus i Vedbæk, hvor mange af de andre forfattere også holdt til. I 1950 giftede han sig med kæresten, Ellen Porsgaard. Han var fra 1950 til 1958 konsulent på Wivels Forlag, der udgav ''Heretica''. | ||
Tidsskriftet, der kom til at betegne 1950’ernes danske litteratur, havde sit udspring i efterkrigstidens kulturkrise, der kendetegnedes ved en skepsis over for samfundets ideologier og i stedet søgte en næsten religiøs dyrkelse af kunsten. Med i kredsen om tidsskriftet var flere fremtrædende forfattere som Karen Blixen, Martin A. Hansen og Paul | Tidsskriftet, der kom til at betegne 1950’ernes danske litteratur, havde sit udspring i efterkrigstidens kulturkrise, der kendetegnedes ved en skepsis over for samfundets ideologier og i stedet søgte en næsten religiøs dyrkelse af kunsten. Med i kredsen om tidsskriftet var flere fremtrædende forfattere som Karen Blixen, Martin A. Hansen og Paul la Cour. | ||
Skou-Hansen var en af kredsens yngste medlemmer | Skou-Hansen var en af kredsens yngste medlemmer og delte ikke altid de andre medlemmers religiøse tilbedelse af kunsten. I et nummer i 1950 udkom Skou-Hansens berømte essay, ”Forsvar for prosaen”, hvor han forsvarer den realistiske prosa med virkelighed, engagement og fortælling i centrum. | ||
I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge | I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge en del af tidsskriftets yngre generation, og deres tid som redaktører blev tidsskriftets sidste periode. I 1954 fik grundlæggeren af Wiwels Forlag, Ole Wiwel, job på Gyldendal, da forretningsmanden Knud W. Jensen overtog aktiemajoriteten i forlaget. Herefter blev ''Heretica'' afløst af et nyt tidsskrift, ''Vindrosen'', der var noget mere folkeligt end ''Heretica''. I de første fem år, hvor Tage Skou-Hansen var redaktør, fik ''Vindrosen'' dog aldrig samme åndelige betydning som ''Heretica'' havde, og han følte sig aldrig helt knyttet til opgaven. Først i 1959, hvor Skou-Hansen afløstes som redaktør af Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg tog tidsskriftet for alvor fart, og 60’er-modernismen gjorde sit indtog i dansk litteratur. | ||
=== Det litterære gennembrud === | === Det litterære gennembrud === | ||
Selvom Tage Skou-Hansen længe havde været en del af den danske litteraturelite, var han endnu ikke sprunget ud som egentlig forfatter. Debuten kom først | Selvom Tage Skou-Hansen længe havde været en del af den danske litteraturelite, var han endnu ikke sprunget ud som egentlig forfatter. Debuten kom først i 1957 med romanen, ''De Nøgne Træer'', som trak på Skou-Hansens erfaringer fra modstandsbevægelsen i Aarhus. Romanen omhandler den jurastuderende Holger Mikkelsen, som blev en central skikkelse i Skou-Hansens forfatterskab, da han senere dukkede op i yderligere seks romaner. I romanen kommer Holger med i en modstandsgruppe, hvorefter han forelsker sig i gruppens leders kone, Gerda. | ||
Romanens stil var inspireret af amerikansk litteratur og film og præsenterede en mere hårdkogt og handlingsbaseret prosa, der levede op til Skou-Hansens idéer om praktisk handling. | Romanens stil var inspireret af amerikansk litteratur og film og præsenterede en mere hårdkogt og handlingsbaseret prosa, der levede op til Skou-Hansens idéer om praktisk handling. | ||
Romanen blev en kæmpe succes og har siden sin udgivelse slået sig fast som en | Romanen blev en kæmpe succes og har siden sin udgivelse slået sig fast som en nyklassiker i dansk litteratur. Den bliver hyppigt læst på skoler og i gymnasier og blev desuden filmatiseret i 1991 af Morten Henriksen. | ||
Som følge af den store litterære succes blev Skou-Hansen tilbudt et job som lærer i litteratur på Askov Højskole, hvor han var ansat fra 1958 til 1967. | Som følge af den store litterære succes blev Skou-Hansen tilbudt et job som lærer i litteratur på Askov Højskole, hvor han var ansat fra 1958 til 1967. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
I denne periode skrev han også to skuespil: ''Nedtælling'' (1978) og ''Nedenom og hjem'' (1982) | I denne periode skrev han også to skuespil: ''Nedtælling'' (1978) og ''Nedenom og hjem'' (1982) | ||
Fra 1986 til 1991 udgav han serien "Det Runde Bord", som består af fire romaner. Serien markerer endnu en genfødsel af forfatterskabet og den omhandler et studenterjubilæum, hvor snakken falder på den idealistiske Aksel, der blev nazist og endte | Fra 1986 til 1991 udgav han serien "Det Runde Bord", som består af fire romaner. Serien markerer endnu en genfødsel af forfatterskabet, og den omhandler et studenterjubilæum, hvor snakken falder på den idealistiske Aksel, der blev nazist og endte sine dage ved fronten. | ||
I sine to sidste romaner, ''På sidelinjen'' fra 1996 og ''Frit løb'' fra 2000, vendte Skou-Hansen tilbage til de elskede karakterer fra debuten, ''De nøgne træer'', Holger Mikkelsen og Gerda, der endelig i en moden alder fik hinanden. | I sine to sidste romaner, ''På sidelinjen'' fra 1996 og ''Frit løb'' fra 2000, vendte Skou-Hansen tilbage til de elskede karakterer fra debuten, ''De nøgne træer'', Holger Mikkelsen og Gerda, der endelig i en moden alder fik hinanden. | ||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
* Den hårde frugt, 1977 (4. del i serien om Holger Mikkelsen) | * Den hårde frugt, 1977 (4. del i serien om Holger Mikkelsen) | ||
* Over stregen, 1980 (5. del i serien om Holger Mikkelsen) | * Over stregen, 1980 (5. del i serien om Holger Mikkelsen) | ||
* Springet : en historie fra det runde bord, 1986 | * Springet: en historie fra det runde bord, 1986 | ||
* Krukken og stenen : en historie fra det runde bord, 1987 | * Krukken og stenen : en historie fra det runde bord, 1987 | ||
* Det andet slag : en historie fra det runde bord, 1989 | * Det andet slag : en historie fra det runde bord, 1989 | ||