Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner

Da der efter anlægget af jernbanen i 1862 kun var adgang til Frederiksbjerg via [[Spanien]] eller [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbroen]], havde kommunen indgået kontrakt med M. P. Bruun om den bro og den gade, som i dag bærer hans navn. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til [[Jægergårdsgade|Jægergårdsvej]]. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.  

Så dyr blev broen trods alt ikke. Den 10. juli 1874 kunne udvalget til byens udvidelse meddele byrådet, at man efter licitation havde modtaget et tilbud fra Aalborg-firmaet brødrene Vang på opførelse af en 75 fod lang og 25 fod bred jernbro for 15.200 rigsdaler. Den 24. marts 1875 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at der var opført en smuk og solid bro, men at hårdt vintervejr havde gjort det svært at opstille og sammennitte de to hoveddragere. Broen åbnede den 22. juni, men da brødrene Vang havde indgået kontrakt om levering den 28. februar, blev de idømt en bøde på 1000 rigsdaler. Broen blev døbt Banegårdsbroen, men blev snart kendt som Bruuns Bro i folkemunde.