2.891
redigeringer
Aarhus Ø: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''Aarhus Ø''' er et bykvarter, der ligger på den tidligere [[Containere på Aarhus Havn|containerhavn]] i den nordlige del af [[Aarhus Havn]], som også er kendt under navnet "Nordhavnen". Området strækker sig fra [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Fiskerihavn]] i nord til området ved [[Herman Sallings Plads]], [[Navitas]] og [[Bestseller]] i syd. Fordi Aarhus Ø er en bydel der er bygget op fra bunden, er langt de fleste bygninger på Aarhus Ø kendetegnet ved deres nyskabende arkitektur og moderne design. | '''Aarhus Ø''' er et bykvarter, der ligger på den tidligere [[Containere på Aarhus Havn|containerhavn]] i den nordlige del af [[Aarhus Havn]], som også er kendt under navnet "Nordhavnen". Området strækker sig fra [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Fiskerihavn]] i nord til området ved [[Herman Sallings Plads]], [[Navitas]] og [[Bestseller]] i syd. Fordi Aarhus Ø er en bydel der er bygget op fra bunden, er langt de fleste bygninger på Aarhus Ø kendetegnet ved deres nyskabende arkitektur og moderne design. | ||
Den før så travle containerhavn blev over en lang årrække | Den før så travle containerhavn blev over en lang årrække omformet til et helt nyt bykvarter, som følge af byrådets vedtagelse af Helhedsplanen for [[De Bynære Havnearealer]]. I midten af 2020'erne summer Aarhus Ø stadig af byggeaktivitet, og mens flere tusinde allerede er flyttet til "Øen", er der stadig områder, der endnu ikke er afsat til byggeri - herunder den store Pier 3. | ||
Bykvarteret "Aarhus Ø" består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet [[Aarhus Havnebad| Aarhus Havnebad]]. Bydelen tilgås for de fleste via den trafikerede [[Bernhardt Jensens Boulevard]], der udgør en lang lige strækning fra det yderste af Aarhus Ø til det store kryds ved [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. | Bykvarteret "Aarhus Ø" består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet [[Aarhus Havnebad| Aarhus Havnebad]]. Bydelen tilgås for de fleste via den trafikerede [[Bernhardt Jensens Boulevard]], der udgør en lang lige strækning fra det yderste af Aarhus Ø til det store kryds ved [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
=== Byggeri på Aarhus Ø === | === Byggeri på Aarhus Ø === | ||
Som følge af den store transformation af havnefronten fra åens udløb ved [[Mindet]] og nordpå til [[Fiskerihavnen]] | Som følge af den store transformation af havnefronten fra åens udløb ved [[Mindet]] og nordpå til [[Fiskerihavnen]] findes længst mod syd det nye biblioteks- og kulturbyggeri [[DOKK1]], der grænser op til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]s gamle [[Toldbygningen (1898-1995)|toldbygning]] og havnepladsen, der senere blev omdøbt til Herman Sallings Plads. Mod nord på grænsen til selve Aarhus Ø ligger de markante Navitas- og Bestseller-bygninger. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet det enorme højhus [[Lighthouse]], det iøjnefaldende [[Isbjerget]] og en lang række boligejendomme og kollegier. | ||
Bygninger på Aarhus Ø: | Bygninger på Aarhus Ø: | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
[[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]] | [[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]] | ||
I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, senere kendt som Aarhus Ø. | I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, senere kendt som Aarhus Ø. | ||
Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den | Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den fem km lange strækning mellem badeanstalten [[Den Permanente]] i [[Risskov]] mod nord og [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006). | ||
Omdrejningspunktet for planen var et helt nyt område tæt på kysten - med en ny og levende bydel der inkluderede både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen skulle være tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. | Omdrejningspunktet for planen var et helt nyt område tæt på kysten - med en ny og levende bydel der inkluderede både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen skulle være tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. | ||
| Linje 58: | Linje 58: | ||
=== Kommunalt anlægsarbejde === | === Kommunalt anlægsarbejde === | ||
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet. | Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev, som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet. | ||
Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer. | Aarhus Kommune er hovedansvarlig for etableringen af infrastruktur og byrum. Det vil blandt andet sige veje, kanaler, promenader, pladser, belysning mv. Desuden etablerer Aarhus Kommune offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder i området. Det er Aarhus Kommune, som er grundsælger. De fleste projekter bliver opført af private bygherrer og investorer. | ||
