Kystpavillonen: Forskelle mellem versioner

|align=right

}}</div>

'''Kystpavillonen''' var et forlystelsesetablissement med adresse på [[Kystvejen 21]].  

I slutningen af 1800-tallet blev stykket mod kysten på matrikel 879 ved [[Mejlgade 44]] bebygget, og en toetagers bygning blev opført. Bygningen blev benyttet som restaurant, koncertsted samt varietélokale og fik navnet Kystpavillonen. Ejendommen var den første bygning på matriklen, der skulle få adressen Kystvejen 21, og var samtidig en af de første bygninger, der blev opført på den nyanlagte Kystvejen.

Størstedelen af Kystpavillonen var lavet i træ, og ejendommen lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe. Bag restaurantens buffet førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til Mejlgade 44, hvor der i sin tid fandtes et hotel, som omkring århundredeskiftet bar navnet ’Gylfe’. Matrikel 897 var på dette tidspunkt en lang smal grund, og den dækkede derfor både Kystvejen 21 og Mejlgade 44.

Kystpavillonen var et samlingssted for byens borgere. I 1875 ejede L. Lorenzen huset, og det var ham, der først åbnede en café og vinstue i bygningen. Herfra kunne ”lystrejsende der besøgte Århus” nyde ”den bekendte smukke udsigt over havet”. Året efter blev den første koncert og forestilling opført, og om vinteren holdtes der danseskole i bygningen. I 1879 kunne man eksempelvis betale 50 øre for at høre en optræden af et ”elegant dameselskab i forening med pianist Buron”. En strygekvartet var tilknyttet etablissementet og stod for at underholde de besøgende.

I 1880 overtog restauratør Thürmann Kystpavillonen og foretog en forskønnelse af bygningen, som han drev som almindelig café. Fra 1882 fik Thürmann tilladelse til at ”lade sangerinder optræde i sit lokale i Kystpavillionen”.

C.F.F. Mogensen døde i 1896 og hans enke overtog derefter forretningen og ansatte J. Larsen som bestyrer. Larsen var hotelforpagter fra restauranten ’Gylfe’ på Mejlgade 44. Han tog konkurrencen op med byens andre mange etablissementer, lod velansete musikere spille og installerede et billardbord i lokalerne.

I 1905 blev Kystpavillonen vurderet som meget brandfarlig på grund af dens trækonstruktion. Brandkommissionen krævede en række ændringer, der skulle gennemføres. Selvom disse blev udført, blev varieté-bevillingen trukket tilbage. Derudover mødte enkefru Mogensen mere og mere modstand fra byrådet, der fandt det synd for ”byens smukkeste promenade at være belemret med et forlystelsessted”. Det blev dernæst besluttet, at der hverken måtte være varieté eller musik i Kystpavillonen, og enkefru Mogensen måtte lukke lokalerne. Flere mondæne bygninger blev i denne periode opført langs kyststrækningen, og strækningen blev ikke længere kun forbundet med havnemiljøet, industri og handel, men fik langsomt ry som et attraktivt, naturskønt og luksuriøst område for byens bedrestillede.

I november 1944 opstod brand i bygningen, der styrtede sammen.

== Kystpavillonen i AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=157704 Se arkivalier omhandlende Kystpavillonen i AarhusArkivet]}}

* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/   

* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi