Møllestien: Forskelle mellem versioner

|align=right

}}</div>

[[Fil:Møllestien 2014.jpg|thumb|350px|right|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]]

'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]] og fortsætter som sti lang [[Mølleparken]] hen til [[Vester Allé]].

Møllestien er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er gadens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum.  

Møllestien blev højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter [[Aarhus Mølle]], som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] ligger i dag.

Der fandtes ikke veje videre ned til åen fra Møllestien, og der var derfor ingen gennemkørende trafik i området. Kun folk med et ærinde kom i Møllestien. Det var først i forbindelse med opførelsen af [[Christians Bro]] i 1910, at Vestre Møllesti – i dag Grønnegade – blev ført ned til [[Aarhus Å|åen]], og det stille, isolerede liv ved Møllestien var slut.  

Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] – området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført.  

Tilbage i 1600-tallet lå [[Møllekirkegården]] tæt ved Møllestien. Den lille kirkegård var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor møller [[Jens Jensen Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte rykkes nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet [[Blegdammen]].

[[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg|350px|thumb|right|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å|åen]] var indtil 1910'erne hjemsted for frodige gartnerier. Billedet er taget ved [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsens]] handelsgartneri bag ved [[Østre Møllesti]] 37.]]

I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen (1823-1887)]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.  

Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboere.  

::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”''

Beboerne kunne klage over forholdene, men da alternativet var hjemløshed, fandt de fleste sig i de kummerlige forhold.

I 1925 var boligforholdene i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden:

Ligesom [[Nygade]], der af Ekstra Bladet i 1950 var blevet kåret til ''”Danmarks ondeste gade”'', havde Møllestien i midten af det 20. århundrede et meget slet ry. Her var faldefærdige bygninger, smugkroer og prostitution.

I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag.  

Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge.

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}}

* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969

* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960

* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]

* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984

[[Kategori: Gader & veje]]