9.515
redigeringer
Guldsmedgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade set fra Lille Torv i 1895.]] | |||
[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade med sporvogn i 1904.]] | |||
[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg|350px|thumb|right|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | |||
'''Guldsmedgade''' ligger i den indre by. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]]. | '''Guldsmedgade''' ligger i den indre by. Gaden findes mellem [[Lille Torv]] og [[Nørre Allé]]/[[Nørregade]]. | ||
Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv. Dens inderste del fra Lille Torv har haft samme forløb som i dag. | Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv. Dens inderste del fra Lille Torv har haft samme forløb som i dag. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
I 1891 anlagdes Ny Guldsmedgade fra [[Klostergade]] til Nørre Allé, hvor der førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange. Vejen hed Gammel Guldsmedgade fra Lille Torv til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse i 1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade. | I 1891 anlagdes Ny Guldsmedgade fra [[Klostergade]] til Nørre Allé, hvor der førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange. Vejen hed Gammel Guldsmedgade fra Lille Torv til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse i 1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade. | ||
I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn, Guldsmedgade. Gaden falder i to halvdele, hvor | I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn, Guldsmedgade. Gaden falder i to halvdele, hvor den ældste del går fra Lille Torv til Klostergade. På adressen Guldsmedgade 4-6 finder man endnu en gammel tidstypisk toetagers købstadsejendom som den eneste i gaden. Her drev slagterfamilien Ovesen forretning indtil 1972. Den modsatte side af gaden blev i 1903 nedrevet og flyttet et par meter tilbage, da man skulle gøre plads for kommende sporvognsdrift. Denne genopførte del af gaden blev voldsomt medtaget og ødelagt efter schalburgtage i februar 1945. Først i 1959 kom der et nybyggeri – Søjlehuset – der kom til at indeholde landets første Føtexbutik, der åbnede i 1960. | ||
den ældste del går fra Lille Torv til Klostergade. På adressen Guldsmedgade 4-6 finder man endnu en gammel tidstypisk toetagers | |||
til at indeholde landets første Føtexbutik, der åbnede i 1960. Gadedelen mellem Klostergade og Nørre Allé blev anlagt i 1891. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange (1821-1912). Gadeafsnittet blev udbygget i løbet af det følgende årti. I | Gadedelen mellem Klostergade og Nørre Allé blev anlagt i 1891. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange (1821-1912). Gadeafsnittet blev udbygget i løbet af det følgende årti. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade 17-19 opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Sophus F. Kühnel]]. Bygningen afspejler hans interesse for florentinsk renæssance | ||
denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade | |||
17-19 opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Sophus F. Kühnel]]. Bygningen afspejler | |||
hans interesse for florentinsk renæssance | |||
=== Sporvogne i Guldsmedgade === | === Sporvogne i Guldsmedgade === | ||
I 1903 kom [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene]] til Guldsmedgade. De kom ind fra Lille Torv og kørte videre til [[Østbanetorvet]]. For at sporvognen kunne komme gennem gaden, blev man nødt til at udvide den til mindst 20 alen, en alen er 63 cm, så vejen skulle minimum være 12,6 meter. Man udvidede gaden ved at fjerne en del huse, der lå i den ene side af vejen. Herefter kom sporvognene til at gå igennem Guldsmedgade, indtil de blev afskaffet i 1971. Efter sporvognene kom bybusserne til at gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid. | I 1903 kom [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene]] til Guldsmedgade. De kom ind fra Lille Torv og kørte videre til [[Østbanetorvet]]. For at sporvognen kunne komme gennem gaden, blev man nødt til at udvide den til mindst 20 alen, en alen er 63 cm, så vejen skulle minimum være 12,6 meter. Man udvidede gaden ved at fjerne en del huse, der lå i den ene side af vejen. Herefter kom sporvognene til at gå igennem Guldsmedgade, indtil de blev afskaffet i 1971. Efter sporvognene kom bybusserne til at gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid. | ||
