9.515
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg|thumb|350px|right|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]] | [[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg|thumb|350px|right|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]] | ||
[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|350px|right|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]] | [[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|350px|right|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]] | ||
[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]] | |||
'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14. | '''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14. | ||
Linje 27: | Linje 25: | ||
Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]]. | Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]]. | ||
To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004. | To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004. | ||
=== Dynkarken får sin nuværende form === | === Dynkarken får sin nuværende form === | ||
[[Fil:Saneringsbog s52 Dynkarken foer og efter sanering skitser.jpg|350px|thumb|right|Skitser af facader ved Dynkarken før og efter sanering af området. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | |||
[[Fil:Saneringsbog s51 Dynkarken ny erhvervsbebyggelse.jpg|350px|thumb|right|Skitsering af ny erhvervsbebyggelse på østsiden af Dynkarken. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | [[Fil:Saneringsbog s51 Dynkarken ny erhvervsbebyggelse.jpg|350px|thumb|right|Skitsering af ny erhvervsbebyggelse på østsiden af Dynkarken. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | ||
Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat. | Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat. |