Jægergårdsgade: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Jægergårdsgade (vis kildekode)

Versionen fra 14. okt. 2024, 07:36

3.134 bytes tilføjet , 14. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.873

redigeringer

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 }}</div>
 [[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
+[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
+[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]]
+[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
 '''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.
-=== Jægergården ===
+=== Jægergården og Centralværkstedet ===
-Gaden var oprindeligt navngivet "Jægergaardsvej" efter skovriddergården "[[Jægergården|Jægergård]]", som blev opført i 1724. Gården lå på herregården [[Marselisborg|Marselisborgs jorder]] og skulle oprindelig tjene som bolig for herregårdsskytten. Den lå ud for [[Marselisborg Allé]] og kom gennem tiderne til at fungere som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, privatbolig, epidemilazaret, stiftamtmandsbolig og privatbolig for M.P. Bruun og blev i 1885 overtaget af DSB til administrationsbygning. Sluttelig blev den nedrevet i 1910 for at give plads til DSB’s Centralværksteder.
+Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.
-Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvej og førte fra [[Frederiks Allé]] til [[Marselisborg Allé]]. Det var en markvej anlagt af [[Mads Pagh Bruun]], som havde en [[Sukkerhuset|klædefabrik]] lidt fra vejen.
+Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade '''Jægergaardsvej''', og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.
-Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet.
+[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]], og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.
-[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
+Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]] – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.
-[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]]
 === Aarhus Oliefabrik ===
-I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]]. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]].
+Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund.
+===Slagtehuset===
+For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]]. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.
-=== Boligbyggeri ===
+=== Travl handelsgade ===
-I 1870 var der 300 beboere på Frederiksbjerg. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.
+Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.
-=== Forretningsgade ===
+===Apotek, biograf og spøg og skæmt===
-[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
+I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da [[Sct. Pauls Apotek|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.
-Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden.
+Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70|64-70]].  Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt [[Netto]] til i ejendommen.
-Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] i palæstil. Apoteket blev kaldt [[Sct. Pauls Apotek]], efter [[Skt. Pauls Kirke]] som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker [[Holger Skouboe]] var den, der betalte for byggeriet.
+I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60|nr. 60]] også slutteligt [[Jægergårdsgade 21|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.
 Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.
+Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra [[Jægergårdsgades Sammenslutning]]. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.
+I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.
 === Adresser og bygninger ===
 * [[Jægergårdsgade 2A]].
 * [[Jægergårdsgade 39]].
@@ Linje 88: / Linje 96: @@
 * [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
 * [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
-* [[Jægergårdsgade 152]]. Opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.
+* [[Jægergårdsgade 152]]. 3-etagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.
 * [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen|Restaurant Kohalen]] siden 1907.