9.515
redigeringer
Spanien 65: Forskelle mellem versioner
→Arkitekten Peter Marius Wier
mNo edit summary |
|||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 | [[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 var en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]] | ||
[[Fil:Facadetegning spanien 1965 Wier 1910.jpg|350px|thumb|right|Vestlig facade af Wiers kontorbygning for Langballe & Søn. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]] | |||
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført | [[Fil:000186281 Spanien65 foer Wiers ombygning - Hammerschmidt.jpg|350px|thumb|right|Endegavl med spær på det teglhængte hjørnehus før Wiers ombygning i 1910. Foto: Hammerschmidt, 1908-1910.]] | ||
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]] i [[Sydhavnen]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført for Grosserer Langballe. Ved tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]] ombyggedes det oprindelige hus i 1910. Bygningen fungerede til daglig som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på [[Jægergårdsgade 101A-P]]. | |||
=== Arkitekten Peter Marius Wier === | === Arkitekten Peter Marius Wier === | ||
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen | Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen dekoreredes bl.a. med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover fik bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard. | ||
=== Institut for Økonomi === | === Institut for Økonomi === | ||
| Linje 18: | Linje 19: | ||
=== Dansk musikhistorie === | === Dansk musikhistorie === | ||
Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I | Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I 2016 var der i huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse. | ||
=== Se også === | === Se også === | ||