9.515
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kulbroen 1968, Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right|400px|I 1968-69 blev det nye spaltgasværk opført, og kulbroen i baggrunden blev dermed overflødig, idet kranen på broen ikke længere skulle bruges til at skovle kul og koks.]] | |||
[[Fil:Kulbroen 1968, Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right| | '''Kulbroen''' (el. Kulkranbroen) var en del af et transportanlæg for kul i [[Sydhavnen]]. Broen havde påmonteret skinner hvorpå kul ved hjælp af en kran blev transporteret rundt på energiselskabet [[Midtkraft|Midtkrafts]] grund. | ||
Anlægget der lå nord for [[Jægergårdsgade]] er kun delvist bevaret, og resterne af broen tiltænkes en rolle som forbindelsesled mellem [[Frederiks Plads]] og Sydhavnen, der påtænkes at blive omdannet til blandet bolig- og erhvervsområde. | |||
===Koksgasværket=== | På broen lå der tidligere skinner, hvorpå der stod en kran, som blev brugt til at skovle kul. Indtil Midtkrafts lukning i 1995 var dette område fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabets ovne. Kullene kom ind med skib til gasværkskajen langs [[Sydhavnsgade]] og blev losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd opført i 1920’erne. Tre kraner kørte på skinner på betonbroer, og blandt disse er den 166 meter lange kulbro i dag som den eneste bevaret. | ||
=== Koksgasværket === | |||
Kulbroen indgik, som del af Midtkrafts koksgasværk, der blev opført i 1952, som det første af sin slags i Danmark. Her skovlede kranen på Kulbroen kullene op i en knusemaskine, og de knuste kul blev transporteret op i en ovn, hvor de blev brændt. Ved brændingen skete der en udvikling af gas, som kunne sendes videre ud til byens forbrugere. Samtidig blev kullene ved brændingen forvandlet til koks, som kunne bruges til opvarmning i kakkelovne i private hjem. | Kulbroen indgik, som del af Midtkrafts koksgasværk, der blev opført i 1952, som det første af sin slags i Danmark. Her skovlede kranen på Kulbroen kullene op i en knusemaskine, og de knuste kul blev transporteret op i en ovn, hvor de blev brændt. Ved brændingen skete der en udvikling af gas, som kunne sendes videre ud til byens forbrugere. Samtidig blev kullene ved brændingen forvandlet til koks, som kunne bruges til opvarmning i kakkelovne i private hjem. | ||
Koksgasværket blev i 1969 erstattet af et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Gasproduktionen stoppede helt i 1979, og som følge af en øget miljøinteresse blev det siden besluttet at indstille Midtkrafts kulfyrede el- og fjernvarmeproduktion for i stedet fra 1995 at udbygge [[Studstrupværket]]. Kulbjerge og kraner blev gradvist fjernet frem til 1997, og tilbage er der i dag kun to efterladte spor af det gigantiske anlæg. Det ene er [[Turbinehallen]] med det omkringliggende bygningskompleks, der er indrettet med restaurant, kongrescenter samt en [[Filmby Aarhus|filmby]]. Det andet spor er Kulbroen. | Koksgasværket blev i 1969 erstattet af et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Gasproduktionen stoppede helt i 1979, og som følge af en øget miljøinteresse blev det siden besluttet at indstille Midtkrafts kulfyrede el- og fjernvarmeproduktion for i stedet fra 1995 at udbygge [[Studstrupværket]]. Kulbjerge og kraner blev gradvist fjernet frem til 1997, og tilbage er der i dag kun to efterladte spor af det gigantiske anlæg. Det ene er [[Turbinehallen]] med det omkringliggende bygningskompleks, der er indrettet med restaurant, kongrescenter samt en [[Filmby Aarhus|filmby]]. Det andet spor er Kulbroen. | ||
===En grøn gangbro=== | === En grøn gangbro === | ||
I 2014-15 igangsatte gruppen "Kulbroens Venner" et arbejde for at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med [[Aarhus Havn|Sydhavnen]]. Inspirationen kommer fra et lignende projekt på jernbanebroen High Line i New York. | I 2014-15 igangsatte gruppen "Kulbroens Venner" et arbejde for at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med [[Aarhus Havn|Sydhavnen]]. Inspirationen kommer fra et lignende projekt på jernbanebroen High Line i New York. | ||
Linje 18: | Linje 20: | ||
* [[Kalkværksgrunden]]. | * [[Kalkværksgrunden]]. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* "Beretning og regnskab : Århus belysningsvæsens virksomhed fra 1. april 1951 til 31. marts 1952", ''Tillæg til Århus Byråds forhandlinger 1. april 1951-31. marts 1952 (del C)''. Er opstillet på Stadsarkivets læsesal. | * "Beretning og regnskab : Århus belysningsvæsens virksomhed fra 1. april 1951 til 31. marts 1952", ''Tillæg til Århus Byråds forhandlinger 1. april 1951-31. marts 1952 (del C)''. Er opstillet på Stadsarkivets læsesal. | ||
* Flach, A.: "Århus nye koksværk", ''Ingeniøren'', 1953, Årg. 62, s. 85-88. | * Flach, A.: "Århus nye koksværk", ''Ingeniøren'', 1953, Årg. 62, s. 85-88. |