Vestergade 45: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Vestergade 45 (vis kildekode)

Versionen fra 22. jan. 2024, 11:12

43 bytes tilføjet , 22. januar 2024

ingen redigeringsopsummering

Dannbj

2.837

redigeringer

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 |titel=Vestergade 45
 |billede=Fil:Vg45.jpg
-|billedtekst=Vestergade 48. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
+|billedtekst=Vestergade 45 fik sit nuværende udseende i 1847. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
 |bygningstype=Etageejendom
 |arkitektur=
@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 Gården blev i 1817 overtaget af snedkermester [[Frederik Christian Bech (1779-1848)]]. Han blev født i København og kom til Aarhus via Odense. Han erhvervede borgerskab som snedkermester i 1813 og giftede sig i 1815 med [[Karen Marie Pedersen]]. Bech overlod i 1824 virksomheden til sin snedkersvend [[Ole Trabolt]].
-Bech fik måske tid til at tænke over, hvordan man burde uddanne de unge håndværkerlærlinge. Han var i 1828 med til at oprette “Prinds Frederik Ferdinands Søndags Tegneskole for Konstnere og Haandværkere”, der senere blev mere kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]]. De skulle fortrinsvis øve sig i regning, tegning og modellering. Når han nævner kunstnere og øvelser i modellering, har han måske tænkt på billedskærer, gørtlere eller guldsmedefagene. De første par år var han desuden medlem af skolens bestyrelse.
+Bech fik måske tid til at tænke over, hvordan man burde uddanne de unge håndværkerlærlinge. Han var i 1828 med til at oprette [[“Prinds Frederik Ferdinands Søndags Tegneskole for Konstnere og Haandværkere”]], der senere blev mere kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]]. De skulle fortrinsvis øve sig i regning, tegning og modellering. Når han nævner kunstnere og øvelser i modellering, har han måske tænkt på billedskærer, gørtlere eller guldsmedefagene. De første par år var han desuden medlem af skolens bestyrelse.
-Han vendte tilbage til snedkeriet og begyndte at fremstille ligkister, men i 1834 overtog han forretningen igen. Sammen med andre snedkermestre etablerede han i 1843 et møbeludsalg, "De forenede Snedkere". Økonomisk gik det godt, så Bech ombyggede gadehuset til grundmur i 1847. Han sad i Borgerrepræsentationen fra 1846 til sin død i 1848.
+Han vendte tilbage til snedkeriet og begyndte at fremstille ligkister, men i 1834 overtog han forretningen igen. Sammen med andre snedkermestre etablerede han i 1843 et møbeludsalg, "[[De forenede Snedkere]]". Økonomisk gik det godt, så Bech ombyggede gadehuset til grundmur i 1847. Han sad i Borgerrepræsentationen fra 1846 til sin død i 1848.
-Sønnen med samme navn [[Frederik Christian Bech (1814-1872)]] etablerede sig hos faren i 1845 og året efter erhvervede han borgerskab som snedkermester. I 1848 døde hans første kone, men allerede samme år giftede han sig på ny. En bror, [[Søren Peter Bech]], ses i 1857 at arbejde i snedkerværkstedet. I 1860 opsagde Bech (jun.) sit borgerskab, og familien flyttede til Aagade. Ejendommen kom derefter på broderen malermester [[Carl Ferdinand Bech]]s hænder. Stedet var således i næsten 60 år knyttet til familien Bech.
+Sønnen med samme navn [[Frederik Christian Bech (1814-1872)]] etablerede sig hos faren i 1845 og året efter erhvervede han borgerskab som snedkermester. I 1848 døde hans første kone, men allerede samme år giftede han sig på ny. En bror, [[Søren Peter Bech]], ses i 1857 at arbejde i snedkerværkstedet. I 1860 opsagde Bech junior sit borgerskab, og familien flyttede til Aagade. Ejendommen kom derefter på broderen malermester [[Carl Ferdinand Bech]]s hænder. Stedet var således i næsten 60 år knyttet til familien Bech.
 I 1880 stod værtshusholder [[Peder Sørensen]] som ejer, og det er formodentlig ham, der gav hovedfacaden dens nuværende udformning. Det to etager høje grundmurede hus har to vinduesfag omkring en central kurvehanksbuet indkørselsport. Stueetagen er med kvaderfugning, medens førstesalen er med glatte pilastre kronet med kapitæler for hvert andet vindue. Med disse træk af nyrenæssance er bygningen blevet tillagt arkitekt [[Vilhelm C. Puck]].