2.837
redigeringer
Vestergade 41: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet. | Trods en træg start kom der gang i arbejdshuset i løbet af året. Der blev fremstillet klæde, hestedækkener og linnedvarer m.v. Det stod imidlertid hurtigt klart, at man oparbejdede en gæld, der kun blev større og i januar 1763 standsede virksomheden. Samme år solgte Wilde nr. 39 og optog desuden et større lån. Året efter solgte Wilde imidlertid også nr. 41 og flyttede derefter tilbage til København. Kort tid før han døde i 1788 boede han på Christianshavn i Overgaden over vandet. | ||
En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen. Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. David Jacobsen. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand. | En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen. | ||
Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. David Jacobsen. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand. | |||
Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen. | Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen. | ||
| Linje 38: | Linje 40: | ||
Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade. | Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade. | ||
I 1810 købte Jens Pedersen Bøggild fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så Thyrrie Pedersen Bøggild, købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen Jens Bøggild overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham. | I 1810 købte Jens Pedersen Bøggild fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så Thyrrie Pedersen Bøggild, købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen Jens Bøggild overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham. | ||
Købmand Christen Alrøe, der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder Henrik Hastrup (1818-1884), der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’. | Købmand Christen Alrøe, der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder Henrik Hastrup (1818-1884), der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’. | ||
| Linje 45: | Linje 48: | ||
I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv. | I de swingende 1920’ere var der jazzbal hver aften med musik fra et otte mands jazz-band med forskellige solister og af og til med danserinder. Dansen foxtrot fik her sit gennembrud i Aarhus. Smørbrødsmenuen bød på "halve Hummere naturel og Limfjords-Østers". Stedet fik i 1932 tilnavnet [[Røde Mølle]], måske efter fransk forbillede, men fortsatte med den samme dansemusik, ledet af kapelmesteren selv. | ||
Efter Anden Verdenskrig overtog restauratør [[Holger Christian Bathum (1884-1952)]] stedet. Bathum var en gårdmandsøn fra Nørager på Djursland. Da busdriften kom til Aarhus i 1920’erne blev han en af koncessionsansøgerne, men i 1930’erne slog han helt over i restaurationsvirksomhed. Samtidig var han ejer af [[Teater Bodega]] i [[Skolegade]] fra 1930-1952, dengang med navnet [[Torve Cafeen]], samt kortvarigt [[Skipperhuset]] i [[Havnegade]]. | Efter Anden Verdenskrig overtog restauratør [[Holger Christian Bathum (1884-1952)]] stedet. Bathum var en gårdmandsøn fra Nørager på Djursland. Da busdriften kom til Aarhus i 1920’erne blev han en af koncessionsansøgerne, men i 1930’erne slog han helt over i restaurationsvirksomhed. Samtidig var han ejer af [[Teater Bodega]] i [[Skolegade]] fra 1930-1952, dengang med navnet [[Torve Cafeen]], samt kortvarigt [[Skipperhuset]] i [[Havnegade]]. | ||