4.084
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(8 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
|titel=Vestergade | |titel=Vestergade 37 | ||
|billede= | |billede=Fil:Vg37.jpg | ||
|billedtekst= | |billedtekst=Vestergade 37, hjørneejendommen ved Vestergade og Møllegade. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv. | ||
|bygningstype=Etageejendom | |bygningstype=Etageejendom | ||
|arkitektur= | |arkitektur= | ||
|adresse=Vestergade | |adresse=Vestergade 37 | ||
|opført= | |opført=1835 | ||
|ombygget= | |ombygget= | ||
|nedrevet= | |nedrevet= | ||
|arkitekt= | |arkitekt= | ||
|bygherre= | |bygherre=Mogens Peter Mathias Nellemann | ||
|matrikel= | |matrikel=456, Aarhus Bygrunde | ||
|save=Værdi | |save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1148708</ref> | ||
|koordinater= | |koordinater=56.15750412621282, 10.202041966360023 | ||
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret | |kulturmiljoe=Vestergadekvarteret | ||
}} | }} | ||
Linje 19: | Linje 19: | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
'''Vestergade 37''', på hjørnet af Vestergade og Møllegade, er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding. | '''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding. | ||
Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. | Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Først træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug. | ||
Indtil 1810’erne var forhuset i | Indtil 1810’erne var forhuset i én etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)|Christen Rasmussen Lyngby]] fornyede dette, så det fortsat var i én etage og seks fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag. | ||
Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester Mogens Peter Mathias Nellemann købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13 fags sidebygning indrettet | Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13-fags sidebygning indrettet køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år. | ||
De næste | De næste hundrede år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)|Jacob Kjær]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887. | ||
Allerede i 1856 overtog sønderjyden Peter Falle Erichsen (1827-1894) farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man at udføre kemisk | Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)|Peter Falle Erichsen]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man - som den første i Danmark - at udføre kemisk rensning af tøj, og efterhånden blev denne det vigtigste arbejde for virksomheden. | ||
I 1889 blev sønnen Trauls Jacob Erichsen | I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet, var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed, og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn, der var kendt over hele byen. | ||
Trauls Erichsen | Trauls Erichsen lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907. | ||
Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963) det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer | Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)|Fridoff Jesper Kronholm Svendsen]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer, bl.a. tilføjede han et strømpefarveri. Da han døde i 1963, fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut. | ||
Der kom detailhandel i forhuset, først Verdis Vinhandel fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet. | Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet. | ||
== Vestergade 37 på AarhusArkivet == | == Vestergade 37 på AarhusArkivet == |