10.897
redigeringer
Harlev Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder. | I senmiddelalderen tilføjedes et våbenhus i syd og et tårn i vest til kirken, og bjælkeloftet blev erstattet med et hvælvet loft. I 1756 blev våbenhuset ombygget i barok stil ved Cornelius Hansen, som samme år istandsatte tårnet, der i 1754 var revnet og blevet faldefærdigt. Der var dog forsat problemer med tårnet, som styrtede sammen i 1861 og derefter genopførtes i 1862. Samme år nedbrød og fornyede man korhvælvet, der gennem flere år havde været beskadiget, og det er derfor kun skibet, der har det oprindelige, sengotiske loftshvælv. Kirken har i dag syv støttepiller for at kunne holde de tunge hvælvinger. På trods af de mange ombygninger kan der i kirken stadig findes spor af kalkmalerier fra forskellige perioder. | ||
I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev | I senmiddelalderen og efter reformationen hører kirken under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1582 afstod domkapitlet rettighederne til kongen, hvorefter lensmanden på Skanderborg førte tilsyn med kirken. Ved grevskabet [[Frijsenborg|Frijsenborgs]] oprettelse i 1672, blev Harlev Kirke indlemmet heri, indtil den igen kom i kronens eje i 1724 som en del af Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 købte Aarhus’ viceborgmester, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)|Rasmus Møller]], kirken efter at have erhvervet [[Harlev Mølle]] samme år. Herefter fulgte kirken de forskellige ejere af møllen, indtil den overgik til selveje i 1913. | ||
Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687. | Harlev Kirke har en romansk døbefont i granit med et dåbsfad i messing fra 1550-75. Kirkens altertavle er en såkaldt katekismustavle fra 1592 og prædikestolen er udarbejdet af landbysnedkeren Morten fra Skovby omkring år 1600. Under svenskekrigene stjal polske hjælpetropper kirkens kalk og disk. Herefter nøjedes kirken i en periode med erstatninger i træ, indtil en ny kalk udførtes af guldsmeden, [[Clemens Sørensen]], fra Aarhus i 1687. | ||
