Anonym

Erasmus Emborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 13: Linje 13:
Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg).
Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg).


Som sin far blev [[Elias Emborg]] også student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.
Som sin far blev [[Elias Emborg]] også student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren [[Maren Fugl]] på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.


[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
10.897

redigeringer