9.515
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 40: | Linje 40: | ||
=== En idé spirer === | === En idé spirer === | ||
[[Fil:Aarhus Ø | [[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]] | ||
I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, hvad vi i dag kender som Aarhus Ø. | I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, hvad vi i dag kender som Aarhus Ø. | ||
Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten [[Den Permanente]] i [[Risskov]] mod nord og [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006). | Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten [[Den Permanente]] i [[Risskov]] mod nord og [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006). | ||
Linje 52: | Linje 52: | ||
=== Navnet blev fundet === | === Navnet blev fundet === | ||
Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]]: ''”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.'' | Navnet Aarhus Ø blev givet til bydelen 30. januar 2013. Navnet blev besluttet i samråd med byens borgere og byrådet. Ideen var, at det var den østligste del af byen, og at kvarteret blev bygget op i øer, som var forbundet med broer. I forbindelse med navngivningen udtalte borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]]: ''”Det er vigtigt for en ny bydel, at den får skabt sin egen identitet, også gennem et navn. Aarhus Ø er i mine øjne en stærk identitet og et mundret ord, som jeg er overbevist om, at områdets beboere og erhvervsdrivende samt resten af byen vil tage positivt imod”.'' | ||
[[Fil:Aarhus Ø-kort.png|350px|thumbnail|Kort over Aarhus Ø. 2018. Klik for større billede]] | |||
=== Kommunalt anlægsarbejde === | === Kommunalt anlægsarbejde === | ||
Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet. | Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet. | ||
Linje 65: | Linje 65: | ||
=== Havneområdet før anlæggelsen af Aarhus Ø=== | === Havneområdet før anlæggelsen af Aarhus Ø=== | ||
[[Fil:Luftfoto over Aarhus og Nordhavnen.jpg|350px|thumb|right|Detaljeret foto set mod øst med Nordhavnen i baggrunden. Karens Mølle på Pakhuskajen og Pier 2 ses i midten af billedet. Til venstre er den nye Pier 3 under udformning, så det kommende Bassin 5 får sin facon. Midt i havnebassinet ses Vestre dækmole, også kaldet "Regnormen". Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1949]] | [[Fil:Luftfoto over Aarhus og Nordhavnen.jpg|350px|thumb|right|Detaljeret foto set mod øst med Nordhavnen i baggrunden. Karens Mølle på Pakhuskajen og Pier 2 ses i midten af billedet. Til venstre er den nye Pier 3 under udformning, så det kommende Bassin 5 får sin facon. Midt i havnebassinet ses Vestre dækmole, også kaldet "Regnormen". Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1949]] | ||
Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved [[Aarhus Å|åmundingen]], men i 1800-tallet var man i stigende grad gået over til at anlægge moler fra kysten ud over havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der nu anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst. | Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved [[Aarhus Å|åmundingen]], men i 1800-tallet var man i stigende grad gået over til at anlægge moler fra kysten ud over havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der nu anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst. | ||