Stadsingeniørens Kontor: Forskelle mellem versioner

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.  

Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

Den 8. oktober 1867 blev der stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør. Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen blev i oktober 1868 udpeget til at udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, der taltes om at oprette. Stillingen til Stadsingeniør skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.  

I oktober 1865 nedsattes vandværkskomité med henblik på etablering af byens første vandværk. Vandværket blev en realitet i 1872.