Anonym

Vestergade 28-34: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 14: Linje 14:
[[Fil:Vg28-38.ann.jpg|350px|thumb|right|Et af de første mælkeudsalgssteder i Aarhus. Køerne fra byens avlsgårde var kommet på sommergræs, hvilket må kunne smages på mælken. Det var hos skomager Christian Frederik Køniche (1787-1862) i Vestergade man købte mælk. (Aarhuus Stiftstidende, 6. juni 1853]]
[[Fil:Vg28-38.ann.jpg|350px|thumb|right|Et af de første mælkeudsalgssteder i Aarhus. Køerne fra byens avlsgårde var kommet på sommergræs, hvilket må kunne smages på mælken. Det var hos skomager Christian Frederik Køniche (1787-1862) i Vestergade man købte mælk. (Aarhuus Stiftstidende, 6. juni 1853]]


Et af de første mælkeudsalgssteder i Aarhus. Køerne fra byens avlsgårde var kommet på sommergræs, hvilket må kunne ses og smages på mælken. Det var hos skomager Christian Frederik Køniche (1787-1862) man købte mælk. Der var kælder under huset, hvor opbevaring i sommervarmen kunne finde sted. (Aarhuus Stiftstidende, 6. juni 1853, side 4)
Ejendommen nr. 30 var uden beboere fra 1900 og et par år frem under byggeriet af en 4 ½ etagers ejendom tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]].  


Ejendommen nr. 30 var uden beboere fra 1900 og et par år frem under byggeriet af en 4 ½ etagers ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. 
Her boede musikdirektør [[Carl Peter Møller (1845-1919)]] fra 1905 til sin død. Han var søn af en snedkermester i Grenaa, og fik sin skoling som trompeter ved militæret i Viborg. Efter en tid som musikdirektør i begyndelsen af 1880’erne i Skive, kom han i 1884 til Aarhus. Han optrådte især med sit orkester på [[Sjette Frederiks Kro]] eller i [[Pavillonen]] i [[Riis Skov]]. Han var mester for adskillige folkelige kompositioner, de fleste dansemelodier. Den sidste melodi blev landsudstillings-march fra 1909.
 
Her boede musikdirektør Carl Peter Møller (1845-1919) fra 1905 til sin død. Han var søn af en snedkermester i Grenaa, og fik sin skoling som trompeter ved militæret i Viborg. Efter en tid som musikdirektør i begyndelsen af 1880’erne i Skive, kom han i 1884 til Aarhus. Han optrådte især med sit orkester på Sjette Frederiks Kro eller i Pavillonen i Riis Skov. Han var mester for adskillige folkelige kompositioner, de fleste dansemelodier. Den sidste melodi blev Landsudstillings-March fra 1909.


===Ejendomme opført - og nedrevet===
===Ejendomme opført - og nedrevet===


Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester Jens Nielsen (1853-1924), der boede i Høegh-Guldbergsgade, og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. Ejendommene langs Vestergade syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen i 1960’erne. I slutningen af årtiet blev det diskuteret i byrådet, om de også skulle omfattes af saneringen. Afgørelsen faldt først i 1973.   
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergsgade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen i 1960’erne. I slutningen af årtiet blev det diskuteret i byrådet, om de også skulle omfattes af saneringen. Afgørelsen faldt først i 1973.   


Arbejdernes Andels Boligforening påbegyndte opførelsen i 1969 af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage som ses i dag. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Bebyggelsen, som rummede ca. 70 lejemål af 1 til 6-værelses lejligheder, stod klar til indflytning i 1970.  
[[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage som ses i dag. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Bebyggelsen, som rummede ca. 70 lejemål af 1 til 6-værelses lejligheder, stod klar til indflytning i 1970.  


Den var tegnet af arkitektfirmaet H. Salling-Mortensen, der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus.
Den var tegnet af arkitektfirmaet [[H. Salling-Mortensen]], der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus.


== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
2.837

redigeringer