2.837
redigeringer
Vestergade 28-34: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
UNDER UDARBEJDELSE | UNDER UDARBEJDELSE | ||
'''Vestergade 28-34''' udgør den mellemste del af Vestergades nordlige side mellem Frue Kirkeplads og Grønnegade. Ejendommene var i mange år befolket af små håndværksdrivende og deres forretninger. | '''Vestergade 28-34''' udgør den mellemste del af Vestergades nordlige side mellem Frue Kirkeplads og Grønnegade. Ejendommene var i mange år befolket af små håndværksdrivende og deres forretninger. | ||
Husene var i 1761 mellem 5 og 7 fag store og i to etager og opført i bindingsværk. En tidlig ejer var købmand Peter Ladorff Møller (1745-1785), der var født i Næstved. Han erhvervede i 1778 borgerskab “paa adskill. Handelskab og Huus Næring”. Han var gift med Else Nielsdatter Secher. | Husene var i 1761 mellem 5 og 7 fag store og i to etager og opført i bindingsværk. En tidlig ejer var købmand Peter Ladorff Møller (1745-1785), der var født i Næstved. Han erhvervede i 1778 borgerskab “paa adskill. Handelskab og Huus Næring”. Han var gift med Else Nielsdatter Secher. | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
I nr. 34 har der gennem tiderne boet en handskemager, en klokker ved Vor Frue Kirke, en drejer, en avlsmand, en købmand, en vognmand, | I nr. 34 har der gennem tiderne boet en handskemager, en klokker ved Vor Frue Kirke, en drejer, en avlsmand, en købmand, en vognmand, | ||
Nymalket mælk | ===Nymalket mælk=== | ||
’I Mælkeudsalget i Nr. 623 paa Vestergade kan Morgen og Aften kl. 7 faaes nymalket Græsmælk’. | ’I Mælkeudsalget i Nr. 623 paa Vestergade kan Morgen og Aften kl. 7 faaes nymalket Græsmælk’. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Her boede musikdirektør Carl Peter Møller (1845-1919) fra 1905 til sin død. Han var søn af en snedkermester i Grenaa, og fik sin skoling som trompeter ved militæret i Viborg. Efter en tid som musikdirektør i begyndelsen af 1880’erne i Skive, kom han i 1884 til Aarhus. Han optrådte især med sit orkester på Sjette Frederiks Kro eller i Pavillonen i Riis Skov. Han var mester for adskillige folkelige kompositioner, de fleste dansemelodier. Den sidste melodi blev Landsudstillings-March fra 1909. | Her boede musikdirektør Carl Peter Møller (1845-1919) fra 1905 til sin død. Han var søn af en snedkermester i Grenaa, og fik sin skoling som trompeter ved militæret i Viborg. Efter en tid som musikdirektør i begyndelsen af 1880’erne i Skive, kom han i 1884 til Aarhus. Han optrådte især med sit orkester på Sjette Frederiks Kro eller i Pavillonen i Riis Skov. Han var mester for adskillige folkelige kompositioner, de fleste dansemelodier. Den sidste melodi blev Landsudstillings-March fra 1909. | ||
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester Jens Nielsen (1853-1924), der boede i Høegh-Guldbergsgade, og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. Ejendommene langs Vestergade syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen i 1960’erne. I slutningen af årtiet blev det diskuteret i byrådet, om de også skulle omfattes af saneringen. Afgørelsen faldt først i 1973. | ===Ejendomme opført - og nedrevet=== | ||
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester Jens Nielsen (1853-1924), der boede i Høegh-Guldbergsgade, og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. Ejendommene langs Vestergade syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen i 1960’erne. I slutningen af årtiet blev det diskuteret i byrådet, om de også skulle omfattes af saneringen. Afgørelsen faldt først i 1973. | |||
Arbejdernes Andels Boligforening påbegyndte opførelsen i 1969 af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage som ses i dag. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Bebyggelsen, som rummede ca. 70 lejemål af 1 til 6-værelses lejligheder, stod klar til indflytning i 1970. | Arbejdernes Andels Boligforening påbegyndte opførelsen i 1969 af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage som ses i dag. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Bebyggelsen, som rummede ca. 70 lejemål af 1 til 6-værelses lejligheder, stod klar til indflytning i 1970. | ||
