2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Vestergade 25-27 (’Thomashus’, hjørnet til Grønnegade 28) Disse to ejendomme har fulgtes ad i et par hundrede år. Først hver for sig og senere i perioder i samdrift i forhold til ejerskabet. Omkring 1730 var det Lauritz Gylling og Johan Arntsen, der gjorde gode forretninger. I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en...") |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Vestergade 25-27 | '''Vestergade 25-27''' var to ejendomme på hjørnet til [Grønnegade] med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af [Lokalcenter Møllestien]. | ||
Omkring 1730 var det Lauritz Gylling og Johan Arntsen, der gjorde gode forretninger. I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. | |||
Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først Jens Søren Trige og derefter Jens Olsen i gården. Nabogården (nr. 27) var en af de mange købmandsgårde i Vestergade. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799. Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed Jens Frandsen blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand Hans Nielsen Bech (1770-1834). I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand “med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram”. | Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først Jens Søren Trige og derefter Jens Olsen i gården. Nabogården (nr. 27) var en af de mange købmandsgårde i Vestergade. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799. Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed Jens Frandsen blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand Hans Nielsen Bech (1770-1834). I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand “med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram”. | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende. | Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende. | ||
Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: “Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.” | |||
Trods ny hovedbygning i 1866 ved bryggeriet på Vesterbro forblev Lottrup boende i Vestergade. Han døde i 1870 og blev begravet på Søndre Kirkegård (Rådhusparken), og hvor gravstenen fortsat findes. | Trods ny hovedbygning i 1866 ved bryggeriet på Vesterbro forblev Lottrup boende i Vestergade. Han døde i 1870 og blev begravet på Søndre Kirkegård (Rådhusparken), og hvor gravstenen fortsat findes. |
redigeringer