2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus. | '''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus. | ||
De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev [[Emil Vetts Passage]] ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | ||
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg. | Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden [[Andreas Stæhr]], der også var forvalter på [[Marselisborg Hovedgård]], ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver [[Peter Christian Asmussen (1722-1802)]], der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg. | ||
===Byens første dampmaskine=== | ===Byens første dampmaskine=== | ||
Asmussen erhvervede borgerskab som farver i 1752 og blev valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen [[Wulf Friderich]], der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset [[Philip Hartvig Rée]]. | |||
I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827. | I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til [[Jens Carl Tarliong]], der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver [[Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880)]] med en købsret, som han gjorde brug af i 1827. | ||
Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899. | Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver [[Hans Lauritzen]] for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver [[Andreas Hornsleth (1818-1853)]] stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke [[Anna Cathrine (1819-1909)]] med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899. | ||
På førstesalen boede læge Herman Christian Schmiegelow (1816-1898). Han blev født i Hørsholm og kom til Aarhus i 1848 og slog sig ned som praktiserende læge. Han blev stadslæge i 1879. | På førstesalen boede læge [[Herman Christian Schmiegelow (1816-1898)]]. Han blev født i Hørsholm og kom til Aarhus i 1848 og slog sig ned som praktiserende læge. Han blev stadslæge i 1879. | ||
===Overtaget af Mønsted=== | ===Overtaget af Mønsted=== | ||
Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden Otto Mønsted A/S med henblik på udvidelse af fabrikken på nabogrunden. Fra ca.1930 var der ikke længere beboelse i ejendommen. Gennem tiden har mange forskellige virksomheder lejet sig ind i lokalerne, og i 1951 kom Aarhus Pengeskabsfabrik ind i bygningerne. | Ejendommen blev i 1899 købt af virksomheden [[Otto Mønsted A/S]] med henblik på udvidelse af fabrikken på nabogrunden. Fra ca.1930 var der ikke længere beboelse i ejendommen. Gennem tiden har mange forskellige virksomheder lejet sig ind i lokalerne, og i 1951 kom [[Aarhus Pengeskabsfabrik]] ind i bygningerne. | ||
Den blev grundlagt af smedemester Marius Henrik Jæger, der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen Henrik Gottlieb Jæger videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på Gjellerupvej ved Brabrand. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den. | Den blev grundlagt af smedemester [[Marius Henrik Jæger]], der startede sin smedeforretning i Mejlgade i 1894. Han døde i 1937, hvorefter sønnen [[Henrik Gottlieb Jæger]] videreførte virksomheden. Ved flytningen her til Vestergade 9 fik den et dobbelt så stort fabriksareal. Da det var en virksomhed i vækst, flyttede den i 1961 videre til nyopførte bygninger på [[Gjellerupvej]] ved [[Brabrand]]. Omkring 1970 kom der økonomiske problemer, og i 1976 lukkede den. | ||
SKF (Svensk Kugleleje Fabrik fra Gøteborg) havde her i nr. 9 kontor og udstilling og var her fra 1952 til 1965. | [[SKF]] ([[Svensk Kugleleje Fabrik]]) fra Gøteborg) havde her i nr. 9 kontor og udstilling og var her fra 1952 til 1965. De to etagers bygninger stod herefter tomme i nogen tid, hvorpå de i 1969 blev nedrevet. | ||
De to etagers bygninger | |||
I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | I 1973 blev [[Emil Vetts Passage]] ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | ||
Når man kunne få en vaccination hos læge Schmiegelow i Vestergade, var der tale om en koppevaccination. I Danmark ophørte koppevaccination i 1977. (Aarhuus Stiftstidende, 6. maj 1871) | Når man kunne få en vaccination hos læge Schmiegelow i Vestergade, var der tale om en koppevaccination. I Danmark ophørte koppevaccination i 1977. (Aarhuus Stiftstidende, 6. maj 1871) |
redigeringer